TOLK

En meget varm roman og er det uden at miste sit skarpe adoptionsfokus (…) Maja Lee Langvad skriver med en håbefuld lethed om besværlige kultursammenstød og om at være adopteret. (…)  Maja Lee Langvads glasklare pen. (…) Blandt mange andre ting er Tolk også en fortælling om nogle skuldre, der langsomt sænker sig, om hvordan en familie på trods af alt kommer tættere på hinanden, alene fordi de bliver ved med at mødes. I den forstand er Tolk en meget varm roman og er det uden at miste sit skarpe adoptionsfokus. Det er noget af en bedrift. imponerende nok er den også både drilsk og venlig over for sin læser. (…) Tolk er nok næsten tilforladeligt letlæst, men den er samtidig en roman fuld af litterære greb. Det letløbende, det klare og det milde er ikke bare noget, der kommer af sig selv. Det kræver en sikker pen at skrive det frem. Det kræver talent at mestre det.

Det er et helt centralt, smerteligt punkt, ved siden af den fortiede homoseksualitet, i kontakten mellem jegtaleren og hendes familie, at jegtaleren ikke kan tale koreansk (…) Og jo mere banalt emnet for de tvangshøflige ordvekslinger, især når emnet er mad og madlavning, frem for alt kimchi, jo kirurgisk skarpere luft- og hjerteskærende, fordi det så er selve den hverdagslighed, som aldrig rigtig kan deles og heles, der står og splintrer på siden.