Find Holger Danske

Læseprøve

find din indre svinehund
find din indre ulvehund
find din indre fårehund
find din indre hønsehund

Maja Lee Langvad debuterer med konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed.

En usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.

Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter.

I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og 'de fremmede'.

Maja Lee Langvad (f.1980) har gået på forfatterskolen, er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split og har indgået i flere kunstneriske samarbejder, der bl.a. har kunnet ses på Århus Kunstbygning.

  • Antal sider62
  • Højde221 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde7 mm
  • Vægt136 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788721028251
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.05.2006

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maja Lee Langvad

Maja Lee Langvad (f.1980) blev uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debuterede i 2006 med den anmelderroste FIND HOLGER DANSKE, som kredser om identitet, adoption, integration og danskhed, og som genremæssigt placerer sig et usædvanligt sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.

I 2014 udkom HUN ER VRED - Et vidnesbyrd om transnational adoption. En personlig og politisk bog, der kan læses som både et langdigt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumentation af forholdene i adoptionsindustrien. Bogen blev til på baggrund af mange års research og fortæller en kritisk historie om transnational adoption.

I maj 2024 var Maja Lee Langvad aktuel med romanen TOLK, der er en tragikomisk familiefortælling om kærlighed, queerness og det svære ved at tale sammen. Et varmt portræt af en koreansk familie i tre generationer og af en kvinde, der har mistet familie, sprog og kultur, men gennem skriften og mødet med sit ophav bliver i stand til at fortælle sin historie.

Maja Lee Langvad har modtaget bl.a. Bodil og Jørgen Munch-Christensens kulturlegat og Sven Dalsgaard-legatet.

Læs mere på: http://www.leelangvad.dk/

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2024

Bøger i samme genre