Prisvindende Litteratur

Prisvindende litteratur



Hvert år hædres en række forfattere for deres arbejde. Det kan være lige fra de små, genrebestemte og nicheprægede prisuddelinger til de store, brede og internationalt anerkendte litteraturpriser, hvad enten det er skønlitteratur, faglitteratur, børnebøger eller lydbøger. 

Her på siden giver vi dig et overblik over Gyldendals prisvindende bøger og stjernebestøvede forfattere, du kan vende tilbage til igen og igen. 

Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur er stiftet i 1895 og anses for at være verdens mest prestigefyldte litteraturpris. Prisen er navngivet efter stifteren, den svenske kemiker Alfred Nobel, og den gives til en forfatter som en hyldest for et helt livsværk. Nobels litteraturpris er på svimlende 10 mio. kr. og uddeles hvert år af Det Svenske Akademi.

Nordisk Råds Litteraturpris

Nordisk Råds litteraturpris er en pris, der uddeles hvert år for et litterært værk fra et af de nordiske sprogområder. Prisen har til formål at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt at gavne det nordiske kulturfællesskab. Vinderen udpeges af en nordisk sammensat bedømmelseskomité, og modtager 350.000 kr.

De Gyldne Laurbær

De Gyldne Laurbær uddeles af landets boghandlere til en forfatter, hvis bog har fået flest stemmer. Prisen kan gå til alt fra digte over romantisk fiktion til slægtshistorie, men den samme forfatter kan ikke modtage prisen flere gange. Vinderen modtager en forgyldt laurbærkrans, 8.000 kr. samt en boggave på 2.000 kr.

Blixenprisen 2023

Et nyere skud på stammen over danske litterære priser er Blixenprisen, som blev stiftet i 2015. Bag uddelingen står Dansk Forfatterforening og danske professionelle forfatteres interesseorganisation, Danske skønlitterære forfattere. 

Søren Gyldendalprisen

Søren Gyldendal Prisen blev indstiftet i 1958 af Gyldendal og uddeles årligt til en dansk skøn- eller faglitterær forfatter, der står "midt i en stærk og særpræget skabergerning". Prisen er på 100.000 kr.

Politikens Litteraturpris

Politikens Litteraturpris blev indstiftet i 2012 med det formål at ”støtte talentfulde danske forfattere i udviklingen af deres forfatterskab”. Med i prisen følger 250.000 kroner.

Weekendavisens Litteraturpris

Weekendavisens Litteraturpris uddeles hvert år til en dansk bogaktuel forfatter af Weekendavisen. Det er Weekendavisens anmeldere, der indstiller de nominerede bøger, og det er avisens læsere, der ved afstemning afgør, hvem vinderen og modtageren af de 100.000 kr. bliver.

Læsernes Bogpris

Læsernes Bogpris er en ganske særlig litteraturpris – som navnet antyder, kåres vinderen nemlig af læserne selv. Med den ærefulde pris følger også 50.000 kroner til forfatteren.

DR Romanprisen

Sammen med repræsentanter fra biblioteker over hele landet kårer DR Romanprisen hvert år en vinder blandt seks nominerede romaner. Det er deltagere i DR Romanlæseklubberne landet over, der afgør hvem vinderen af prisen bliver. Prisen er på 25.000 kr.

Kritikerprisen

Kritikerprisen er en pris, der er blevet uddelt årligt siden 1957, først af Den danske Forlæggerforening og siden 1971 af Litteraturkritikernes Lav som påskønnelse af et aktuelt værk. Prisen er på 75.000 kr.

Georg Brandes-prisen

Georg Brandes-prisen er en litterær pris uddelt årlig af Kritikerlavet siden 1969 for et betydeligt litteraturkritisk værk.

Montanas Litteraturpris

Hvert år uddeles Montanas Litteraturpris til en forfatter af aktuel dansk litteratur, der har været fornyende og berigende indenfor sin genre. Med prisen følger 100.000 kroner.

Prins Henrik Prisen

Prins Henrik Prisen er et hæderslegat på 300.000 kr., der gives til en aktuel og etableret dansk digter, der har ydet et væsentligt bidrag til dansk lyrik.
Nye balancer
Nye balancer

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber. 

Orla-prisen

Orlaprisen er en børnebogspris, og den er opkaldt efter børnebøgernes ultimative bølle, Orla Frøsnapper. Danmarks Radio er stifter af prisen, men selve uddelingen af prisen står alle børn i Danmark mellem 7 og 12 år for. Siden 2005 har børn i hele landet hvert år kunnet nominere deres yndlingsbøger til kategorier som ‘Den bog, der gav mig grineflip’ eller ‘Den hovedperson, man ikke glemmer’, og så afgøres det hele ved en nervepirrende afstemning.

Per Olov Enquist Prisen

Per Olov Enquist Prisen blev indstiftet af den svenske forfatters skandinaviske forlag i 2004 i forbindelse med hans 70-års fødselsdag. Prisen skal gå til en "yngre forfatter på vej ud i Europa". Prisen er på 5.000 euro.

Mofibo Award

Hvert år tildeles Den Store Lydbogspris – Mofibo Awards til forfattere og indlæsere af lydbøger i de seks kategorier; Biografi og Dokumentar,  Børnebog, Romance, Krimi og Spænding, Roman og Oversat fiktion. Både forfatter(e) og indlæser(e) belønnes med en statuette samt en præmiecheck på 10.000 kr.

Prix Audio

Prix Audio er Danmarks Officielle priser til radio, podcast og lyd. Priserne uddeles af den danske branche i forbindelse med Audiodays konferencen.
Serena og al den vrede
Serena og al den vrede

Al den vrede er en lydfortælling om racisme og om verdens største kvindelige sportsstjerne, Serena Williams.

Historien begynder med finalen ved US Open 2018, der endte i en skandale af sportshistoriske dimensioner: 23.000 tilskuere hylede, og Serena Williams råbte ad dommeren, følte sig bortdømt og diskrimineret. Det handlede ikke længere om tennis, men om tidens varmeste emner: køn, race, sexisme og privilegier.

Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen kommenterede finalen på tv, men uden at forstå dybderne af konflikten. På den måde handler Al den vrede både om en sort kvindes vrede og en hvid mands forsøg på at forstå den vrede. Vi følger forfatterens rejse til USA og får fortalt Serena Williams’ familiehistorie fra farmorens flugt fra racistiske plantageejere i de amerikanske sydstater til Serena Williams' utrolige vej fra ghettoen i Compton til hendes nuværende status som superstjerne og kulturelt ikon.

 

Lydfortællingen er indlæst af forfatteren selv.

Det er et fucking eventyr! - Knogler, skeletter, kranier og tænder - Rusland - EP#04
Det er et fucking eventyr! - Knogler, skeletter, kranier og tænder - Rusland - EP#04

Tag med DNA-forskeren og eventyreren Eske Willerslev på rejser ud i verden og tilbage i tiden.

Eske har gang i sin videnskabelige karriere med at analysere fortidens DNA, hvilket kan have store implikationer for nulevende mennesker. Det er et minefelt at bevæge sig ind i nordamerikansk arkæologi og minoriteters historie – med videnskabsfolk på den ene side og indianerstammer på den anden. I BETÆNDT POLITIK tager Eske os med til USA, hvor det amerikanske militær drager ham midt ind i en intens kontrovers over et 9000 år gammelt skelet kaldt Kennewick-manden – hvor stammer det fra, er det forfader til nulevende indianere, og hvorfor er det så vigtigt at vide?