Pigedyr
En pige har en mor, en far, en veninde, en forelskelse, endnu en. Hun hedder Sara. I sit værelse græder og længes hun. Præstens hænder og venindens fars lægger sig på hendes pande, bryst. Mænd vil tage og give.
Romanen Pigedyr af Cecilie Lind handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.
- Antal sider186
- Højde201 mm
- Bredde128 mm
- Dybde17 mm
- Vægt272 g
- FormatHæftet
- ForfatterCecilie Lind
- ISBN9788702315608
- Udgave1
- Udgivelsesdato28.04.2022
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon33753375 5612
- PressefotosCecilie Lind
Weekendavisen
Cecilie Linds skrift har aldrig været stærkere end i hendes nye, sitrende roman, Pigedyr. (…) Lad mig da bare klapse værdidommen af fra start. I mine øjne er Cecilie Linds nye roman, Pigedyr - hendes niende udgivelse - forfatterskabets bedste. En bog, der bæres frem af en enormt sansestærk skrift. (…) Bogens store aktiv er da også dens evne til at fremmane ungdommens urolige livsgrådighed, begæret efter at »vide hvad liv er«. (…) Et andet er, at Pigedyr opleves så nærværende og insisterende virkelig. Det skyldes ikke mindst den sørgmodige, kærlige og dybt solidariske skildring af bogens pigeskikkelser, som Lind fremskriver originalt og kraftfuldt.
Politiken
Cecilie Lind skriver ualmindelig modigt om fikseringen på den purunge pige. (…) Cecilie Lind har skrevet en radikal kritik af vores hunger efter lillepigen. Pigedyr er en både modig og kompleks roman.
Femina
En poetisk fortælling fortalt i glimt. Det er en historie om at begære - og ikke mindst lade sig begære.