Menneskets sjæl under socialismen
I Menneskets sjæl under socialismen kommer den irske forfatter Oscar Wilde (1854-1900) med en brandtale for individualisme og selvrealisering, der på mange måder vender op og ned på vores forståelse af begreberne i dag. Med (selv)ironi og den skarpe pen, han er så kendt for, gør han de klassiske indvendinger mod socialisme til skamme og opridser en vision for, hvor rige vi kan blive, ikke mindst åndeligt, hvis vi lader så mange mennesker som muligt få mulighed for at udleve deres sande potentiale.
Oscar Wilde var forud for sin tid i næsten alle henseender, og hans tekster er på én gang evigt aktuelle og dybt fremmedgørende. Vi skal blive ved med at læse ham, fordi han kommer med en nuanceret kritik af sin samtid og derigennem en række klare bud på, hvordan vi skal indrette samfundet i dag.
Bogen er oversat af Niels Kristian Bonde Jensen. Forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen har skrevet efterord.
Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.
- Antal sider104
- Højde171 mm
- Bredde116 mm
- Dybde10 mm
- Vægt120 g
- FormatHæftet
- ISBN9788702396973
- Udgave1
- Udgivelsesdato25.05.2023
- GenreFaglitteratur