Diskussionen om arbejdet står centralt i vores tid. Og selvom vi har flyttet meget af det mest fysisk opslidende arbejde til lande langt væk, eller måske netop derfor, er det mere relevant end nogensinde at forholde os til de mennesker, der producerer vores varer og sælger størstedelen af deres vågne timer for gentagelsespræget, underbetalt og alt andet end stimulerende arbejde.
Den franske tænker Simone Weil (1909-1943) var dybt optaget af retfærdighed og solidaritet med arbejderklassen. I sin ungdom var hun marxist, pacifist og en yderst aktiv politisk aktivist, men udviklede gennem sit liv et helt unikt perspektiv på social uretfærdighed, som man mærker i mødet med hendes tekster.
I 1934 tog Simone Weil et års orlov fra sit undervisningsjob for at arbejde inkognito på to forskellige fabrikker. Hun var et barn af den borgerlige klasse, men ønskede at få virkelig erfaring med den arbejdende klasses vilkår, og her fik hun bekræftet, at arbejdet på fabrikken var både opslidende og umenneskeliggørende. Erfaring fra livet ved fabrikken er en af de tekster, hvor Simone Weil med enorm dybde og sproglig nyskabelse forsøger at viderebringe denne erfaring.
Bogen er oversat af Louise Bundgaard. Forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm har skrevet efterord.
Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.