I går
Da Tobias Horvath er 26 år, har han levet et årti som Sandor Lester, på flugt fra sin barndom og sin skæbne. Ingen kender hans historie, og når folk spørger ind til den, lyver han. Hans nye liv består af den samme endeløse rutine: Stå op, tage tøj på, tage bussen hen til den fabrik, han arbejder på, tage hjem til sit kærlighedsløse forhold til Yolande. Men han drømmer. Han drømmer om Line, den idealiserede version af den pige, han kendte som barn. Og en dag dukker Line op i hans nye land og konfronterer ham med både hans fortid og hans nutid.
I går af den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) er en bog om at leve i eksil. Det er en roman om at flygte, ikke bare fra et land, men også fra sig selv. Om at genopfinde sig selv, om tidens gang, om næsten ubærlig venten, men også om den store umulige kærlighed og drømmenes magt.
I går, der udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede, er med nyt efterord af forfatteren Dy Plambeck.
- Antal sider160
- Højde179 mm
- Bredde122 mm
- Dybde20 mm
- Vægt249 g
- FormatIndbundet
- ForfatterAgota Kristof
- ISBN9788702387322
- Udgave2
- Udgivelsesdato13.01.2023
- OversætterNina Lautrup-Larsen
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosAgota Kristof
Bøger i samme serie
Kristeligt-Dagblad
Med den lille eksilroman føjede Agota Kristof et væsentligt værk til sit store centraleuropæiske efterkrigsmonument. Det er skrækindjagende læsning, begsort og uden billig forsoning. Og dog skal man unde sig selv at læse I går. For sætningernes stringente skønhed, men især for den præcise skildring af eksilerfaringen, som i sin essens også er en nyere europæisk erfaring
Weekendavisen
Agota Kristofs prosa er tynd som en tråd og tyk som et tov. Det samme gælder hendes plot, også det er på én gang helt enkelt og kompliceret (...) For at blive forfatter skal man bare skrive. Selvfølgelig sker det, at man ikke har noget at sige. Og af og til, selvom man har noget at sige, så ved man ikke, hvordan man skal sige det.« Men jo, Agota Kristof ved det godt
(...) bør læses for sin humanistiske budskabsstyrke, sin fatalistiske sørgmodighed og sin sproglige nøgternheds skyld.