Product image

Det store stilehæfte, Beviset, Den tredje løgn

Lytteprøve

Nyt omslag og med forord af Naja Marie Aidt.

To tvillinger efterlades hos deres bedstemor i landsbyen K under en unavngiven krig. Bedstemoren bliver kaldt ”heks” af de andre beboere i landsbyen, et øgenavn, der passer til hendes adfærd: Hun kalder tvillingerne for ”horeunger”, sælger deres tøj og afstraffer dem på alle mulige måder, hvis hun da ikke lukker døren til sit kammer og hulker sig gennem natten.

Tvillingerne kan heller ikke finde støtte og omsorg hos landsbyens indbyggere, da alle er sat under pres af krigen. I landsbyen udkæmpes en benhård alles-kamp-mod-alle, for i krigstider er selv præsten synder. For at overleve og omstille sig til krigen arbejder de to tvillinger på at blive så krigsparate og følelseskolde som muligt.

Agota Kristofs trilogi Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn er her samlet i én bog med forord af Naja Marie Aidt. Forordet er tidligere udgivet i Den stora skrivboken, Beviset, Den tredje lögnen på Wahlström og Widstrand i 2019. Udkommer nu på dansk.

”Jeg bliver ved og ved med at vende tilbage til disse bøger, når jeg mister troen på litteraturen. At skrive var for hende et spørgsmål om at overleve. Og det mærker man på hver eneste side”

Fra forordet af Naja Marie Aidt

 

  • Antal sider372
  • Højde228 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt638 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAgota Kristof
  • ISBN9788702405903
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato30.10.2023
  • OversætterNina Lautrup-Larsen
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosAgota Kristof

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Agota Kristof

Agota Kristof (1935-2011) var en prisbelønnet ungarsk forfatter. Flygtede under opstanden i 1956 fra Ungarn og bosatte sig i Schweitz. Hun skrev lyrik, dramatik og romaner på fransk. I 1986 modtog hun The European Prize of Líterature for Det store stilehæfte, der udkom på dansk i1987. Beviset udkom i 1989 og Den tredje løgn i 1992.

I 2023 udgives på dansk Agota Kristofs roman I går - en fortælling om at leve i eksil. Om at flygte, ikke bare fra et land, men også fra sig selv. Om at genopfinde sig selv, om tidens gang, om næsten ubærlig venten, men også om den store umulige kærlighed og drømmenes magt.

I går, der udkommer i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede, er med nyt efterord af forfatteren Dy Plambeck.