
Ursula K. Le Guin
Berlingske
Bogen her fortjener helt klart sin kultstatus. (...) Det er et handlingsmættet og hvinende koldt polareventyr, hvor forfatteren demonstrerer sit sikre greb om spændingsromanens mekanismer og samtidig afslører sin sans for snelandskabernes skønhed og magi. (...) Forfatterens vilje til at tænke håndteringen af kønsrolleoproblematik og kulturmøder forfra er respektindgydende, og romanen rummer sine indlysende sublime passager.
Kristeligt Dagblad
Mørkets venstre hånd er nyoversat til dansk - og taler lige ind i vor tids diskussioner om køn og normer. (...)
Le Guins litteratur har, blandt andet i kraftaf sine feministiske pointer, været genstand for fornyet interesse de senere år. Og selvom hun altså ikke ville betragtes som en forfatter, som kunne se ind i fremtiden, så er hendes Genly Ai, der stavrer rundt med sin seksualdriftog konstant træder forkert i en ny og fremmed virkelighed, et ret præcist udtryk for mange mænd i år 2023, ikke mindst boomerne.
Sådan kan man vælge at læse Mørkets venstre hånd - med fokus på dét, romanen siger om os lige nu. Man kan også bare give sig hen til Le Guins kolossale, fremmedartede univers. Det er svimlende, det er sugende, og det er - i mere end én forstand - langt ude