Efter åndemaneren
”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.”
Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?
EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.
- Antal sider736
- Højde230 mm
- Bredde157 mm
- Dybde43 mm
- Vægt833 g
- FormatHæftet
- ForfatterKim Leine
- ISBN9788702300383
- Udgave1
- Udgivelsesdato28.10.2021
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosKim Leine
Bøger i samme serie
Kim Leine - Om Efter åndemaneren
Politiken
Efter åndemaneren har det hele og lidt til. Stærke kvinder og enfoldige mordere blander skæbner og blod i bygden Sydprøven på Grønlands vestkyst, hvorfra så mange livstråde udgår. (…) Leine krydsklipper drevent mellem livet i bygden, som forskellige mennesker oplever det, til den såkaldte konebådsekspedition til det nordlige Grønland og København. (…) Passager i denne bog rummer den sprødeste danske prosa, jeg har læst i årevis. (…) enestående litterær præstation.
Information
Overdådigt stofrige menneskemyldrende mammutroman
Kristeligt Dagblad
Kim Leine slutter sin grønlandstrilogi af med stort episk drive (…) spændende og gribende. (…) Tilbage står de store linjer i romanen - og i hele trilogien. De fortæller en spændende og vigtig historie om dansk-grønlandske relationer. Den historie er der ikke mange danskere, der ville kunne fortælle, fordi de simpelthen ikke kender noget til grønlandske forhold og grønlandske mennesker. Derfor skal Leine på alle måder takkes for at have beriget os med denne grønlandshistorie.