Karolines krig
Oktober 2024. Efter fem år som statsminister er Karoline Blicher begyndt at overveje næste skridt i sin politiske karriere. På Christiansborg er hendes holdninger til en realistisk fred i Ukraine stærkt upopulære, og hendes lyssky forbindelser til Putins Rusland har fået magtfulde medlemmer af hendes parti til at lugte blod. Da hun bliver fanget midt i alvorlige optøjer på Nørrebro, og der går rygter om indblanding fra en fremmed efterretningstjeneste, stiger presset på hende. Og næste dag er Danmarks statsminister forsvundet.
Med hjælp fra FE-agenten Annie Faurschou forsøger Karolines ungdomskæreste, journalisten Jesper Skov, at finde ud af, hvad der er sket, og snart peger alle spor mod Moskva – og derfra mod fronten i Ukraine.
KAROLINES KRIG er afslutningen på trilogien om Karoline Blichers vej til magten. En højaktuel og dirrende realistisk spændingsroman om paranoia, propaganda og stedfortræderkrige i en verden på randen af kaos, hvor alt er løgn, og alt er sandt.
- Antal sider512
- FormatIndbundet
- ForfatterKim Leine
- ISBN9788702345193
- Udgave1
- Udgivelsesdato01.10.2024
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon33753375 5612
- PressefotosKim Leine
Hør Kim Leine fortælle om bogen
Bøger i samme serie
Berlingske
Med Karolines krig sætter Kim Leine et flot punktum for sin Karoline-trilogi, der er så in sync med virkeligheden, at det føles, som om den prisbelønnede forfatter sidder og skriver siderne, mens man læser dem.
Politiken
Ny bog fra Kim Leine har internationalt niveau. (...) Leine er simpelthen i en klasse for sig, og det skyldes ikke mindst, at han er en ferm iagttager af dynamikkerne i det indenrigs- og storpolitiske spil. (…) Handlingen i Karolines krig finder sted præcis i disse oktoberdage, og det er både overraskende og meget tilfredsstillende. Det er uvant at få serveret højfrekvent spænding i en bredt udfoldet historie om noget, der godt kunne foregå lige nu. Leines realisme er totalt troværdig, uanset om han skriver om politiske rænker i magtens inderkredse i København og Moskva, den pletvise rædsel i krigens Ukraine, avanceret computerteknologisk processorkraft eller rænkerne på en avis (…) Det sikre virkelighedsnære touch går hånd i hånd med det vildt kontrafaktiske og opdigtede. Leines idérigdom og sans for overraskende plot-tvists er i topklasse.
Bogblogger.dk
Wow! Det her er blændende godt. Jeg er grebet fra første sætning til sidste, og jeg kan ikke i stærke nok vendinger anbefale denne bog til læsere af spændingsromaner. (…) Jeg mener personligt, at det er er Leines kronværk. (…) Jeg har sjældent været så begejstret over at læse et dansk drama. Det her er unikt, og jeg kan godt græde en lille smule indvendigt over, at rejsen nu er forbi. Læs den! Du er med garanti underholdt.