Karolines kærlighed
MOSKVA, 2013. Den unge officer Karoline Blicher er midlertidigt udstationeret på Den Danske Ambassade. Til næste valg spås hun en markant rolle i højrefløjspartiet Demokratisk Alliance, som hendes far stiftede. Hun forelsker sig i den gådefulde russiske militærmand Mikhail Petrov, som har adgang til de inderste cirkler i Kreml. Han siger, at han kan hjælpe hende helt til tops i dansk politik …
KØBENHAVN, ET ÅR SENERE. Karolines ekskæreste, den skandaleramte journalist Jesper Skov, kommer på sporet af en dyster hemmelighed i den magtfulde Blicher-familie. Historien kan genstarte hans karriere, men vil smadre Karolines. Da en vigtig kilde bliver fundet død, må han spørge sig selv, hvor meget han er villig til at ofre for sandheden.
KAROLINES KÆRLIGHED er en intens spændingsroman om magtspil og begær, ødelæggende sandheder og forførende løgne – og farlige russiske forbindelser i et Europa på kanten af krig.
- Antal sider450
- Højde226 mm
- Bredde155 mm
- Dybde41 mm
- Vægt690 g
- FormatIndbundet
- ForfatterKim Leine
- ISBN9788702345131
- Udgave1
- Udgivelsesdato03.06.2022
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosKim Leine
Bøger i samme serie
Jyllands-Posten
Imponerende politisk spændingsroman (…) En meget velskrevet og velkomponeret og ikke mindst særdeles foruroligende, aktuel politisk spændingsroman. Den placerer sig fornemt i genrens førerfelt.
Weekendavisen
Det hele er durkdrevent tænkt, håndværksprofessionelt udført og elementært spændende, både politisk, kriminalistisk og spionistisk.
Bogvægten.dk
Kim Leine kommer bravt fra sit genreskifte fra romaner om profeter og grønlandsk åndemageri til en spændingsroman, der i den grad foregår i nutiden. Karolines Kærlighed rummer det meste af det, som man med rimelighed kan ønske sig af den slags: efterretningstjenesters lumske ageren, politikeres spin eller rettere løgne. Meget er ikke, som det ser ud til at være. Personer er ikke, hvad de giver sig ud for. Russiske cyber-trolde spiller en vis rolle. Overraskelserne vælter frem i løbet af de 450 sider.