Tre dialoger

Læseprøve

Tre af Platons mest kendte og lettest tilgængelige dialoger: Sokrates' forsvarstale, Symposion og Protagoras. Introducerer temaer som kærlighed, seksualitet, skønhed og godhed, debat, demokrati og filosofisk virke. Dialogerne er forsynet med introduk-
tioner, noter og strukturoversigt. Derudover er bogen med en nyskrevet indledning til Platons værk af lektor, dr.phil. Anne-Marie Eggert Olsen.

Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek, en ny serie af filosofihistoriske kernetekster fra antikken til vor tid. De kan læses af enhver med filosofisk interesse og er kvalificeret og præsenteret af fagfilosoffer.

Indtil videre er udkommet i Gyldendals Filosofibibliotek:

Cicero: Forpligtelser

Førsokratiske filosoffer

Platon: Tre dialoger

  • Antal sider272
  • Højde200 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt411 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702361018
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.10.2022
  • OversætterJørgen Mejer
  • GenreFaglitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Platon .

Platon blev født i Athen eller Ægina af adelig slægt 428 f.Kr., død i Athen 348 f.Kr. Han var en græsk filosof, matematiker og forfatter. Grundlægger af akademiet i Athen, Platons Akademi, cirka 385 f. Kr., den første, højere undervisningsanstalt i den vestlige verden, som han var chef for frem til sin død. Platons akademi fik på lige fod med Aristoteles’ filosofiske skole Lykeion stor indflydelse på samtidens filosofi og videnskabsopfattelse, og Platon og Aristoteles anses for grundlæggere af den europæiske filosofitradition.

Platon var en del af kredsen omkring den 40 år ældre Sokrates og var altså omkring 30 år gammel, da Sokrates blev henrettet i 399 f. Kr. Platon er blandt andet kendt for sine filosofiske dialoger og forevigede her blandt andet den samtalekunst, som mentoren Sokrates – der ikke selv skrev – praktiserede. Platons forfatterskab strækker sig over hen ved 50 år og er overleveret nogenlunde intakt. I forfatterskabet findes for første gang i den vestlige tradition en samlet undersøgelse af virkeligheden i alle dens filosofiske aspekter: metafysisk, videnskabeligt, sprogligt, psykologisk, kunstnerisk m.m.

Platon var desuden politisk engageret, hvilket de tre store værker, STATEN, STATSMANDEN og LOVENE, vidner om. Her indkredser Platon retfærdighed, stat og lovgivning. PLATON. BIND 1-6 – SAMLEDE VÆRKER I NY OVERSÆTTELSE udkom i 2009.

Bøger i samme genre