
Lucius Annaeus Seneca
Lucius Annaeus Seneca (ca. 4 f.Kr.–65 e.Kr.) var romersk filosof, orator og tragediedigter. Det er uvist om tragedierne var produceret til scenisk opførelse eller til recitation i privat kreds.
På baggrund af den stoiske tanke om vigtigheden af at udøve selvkontrol og politisk ansvarlighed, fremstiller Seneca menneskets magtbegær og lidenskab – jalousi, hævntørst og grådighed – i sin yderst destruktive konsekvens, og svælger i ekstremt bizarre og makabre effekter.
Blandt Lucius Annaeus Senecas dramatiske værker kan nævnes ØDIPUS, MEDEA og AGAMEMNON.
Gyldendal råder desværre ikke over et forfatterfoto, der må bruges eksternt.
Weekendavisen
Under alle omstændigheder giver Senecas brug af brevgenren os en oplevelse af at træde ind i et fortroligt rum og overvære en samtale mellem to venner, og i antikken betragtede man desuden venskabet som det bedste sted at udfolde dyden. De to oversættere - Hans Gregersen og Kell C. Madsen - har ikke kun leveret den første komplette oversættelse af brevene siden 1658, men også skrevet en dejligt nørdet indledning, som gør læseren taknemmelig for, at der stadig findes mennesker, der kan gøre fortiden sexet og nærværende. Seneca afslutter alle sine breve med et muntert »Hav det godt«, og vil man have det, er hans breve en oplagt begyndelse.