George Eliot (1819-1880) var pseudonymet for den engelske forfatterinde, Mary Ann Evans. Hun var datter af en forvalter og voksede op i Warwickshire i de midtengelske landskaber, der danner baggrund for mange af hendes romaner.
Hun var intellektuelt begavet og følte sig tidligt anderledes end sine jævnaldrende. Hendes roman Møllen ved Floss (1860) bygger delvis på hendes egen barndom og ungdom. Efter skolen holdt hun hus for sin far, der var blevet alene. Samtidig fortsatte hun sine omfattende studier af litteratur, filosofi og teologi og lærte hun sig desuden tysk, italiensk, latin og græsk og oversatte flere teologiske og filosofiske værker.
Efter faderens død besluttede hun sig for at flytte til London og leve som forfatter. Hun kom her i kontakt med den kendte litteraturkritiker George Henry Lewes og indledte et forhold til ham. Han var allerede gift og kunne ikke opnå skilsmisse, men Mary Ann betragtede deres langvarige forhold som et ægteskab. Hendes forbindelse med Lewes, som hun hædrede ved at bruge hans fornavn i sit pseudonym, vakte skandale og fik hendes familie til at slå hånden af hende. George Eliot døde i 1880 i London og er begravet ved siden af Lewes på Highgate Cemetery.
Hendes omfattende forfatterskab er domineret af store romaner, heriblandt Adam Bede (1859), Romola (1863), Felix Holt (1866), Silas Marner (1861) og hovedværket Middlemarch (1871-72), men hun fortsatte livet igennem med at oversætte og skrev desuden digte, anmeldelser og artikler til førende magasiner.
Middlemarch er udkommet som en del af Rosinantes klassikerserie.
