Giuseppe Tomasi di Lampedusa (1896-1957), italiensk forfatter af gammel siciliansk fyrsteslægt, officer under 1. og 2. Verdenskrig. Han drev litterære studier på lange udenlandsrejser, specielt under fascismen. Romanen Il Gattopardo (1958, da. Leoparden, 1959, ny overs. 1984) skrev han 1955-57 efter års forberedelse og fik den kasseret på de to største forlag, før Giorgio Bassanis posthume udgave på det tredje gav den verdensry.
Dens centrum er don Fabrizio di Corbera, astronom og fyrste af Salina. Han ses i forhold til familien, slægten, det sicilianske feudalsamfund, til samtiden og "fremskridtet", men væsentligst i forhold til sig selv, til Universet og døden. Bogen er på en gang et vedvarende stævnemøde med døden og én lang sørgmunter, ironisk og kærlig afsked med det, der er dømt til at gå under, dvs. alt.
I det ydre er det en historisk roman om Italiens samling fra 1860, på Garibaldis tid, hvor "alt må forandres, for at alt kan blive som det er". De gamle værdier forlades; og de nye får ikke en chance, men er bare løftestænger for nye stræbere. Leoparden blev filmatiseret af Luchino Visconti (1962). Succesen fulgtes op af Racconti (1961, da. Sirenen og andre noveller, 1963) samt udgaver af Tomasi di Lampedusas essays.
