Korrekthedsbibelen

Korrekthedsbibelen viser det komiske og uafviseligt fornuftsstridige i en krænkelsesopfattelse, der i sin yderste konsekvens kan vurdere al menneskelig adfærd som krænkende for nogen eller noget. (…) Hagen har en intuitiv fornemmelse for gængs dansk sprogbrug og for den danske passiv-aggressive attitude (…) Hagen indfanger skarpt den mærkelige velvillighed, der er hos velfærdsstatens borgere til at medvirke til social kontrol af medborgerne, og det hykleri, som forklæder den banale misundelse og selvoptagede uretfærdighedsfølelse som etisk engagement og samfundsmæssig ansvarstagen. Dertil er der Hagens umiskendelige poetiske kvaliteter. Drivkraften i »Korrekthedsbibelen« er ikke blot en politisk kritik, men også en metaforisk særhed, som måske er værkets egentlige attraktion, og som på trods af tekstens ofte høje intensitet og grundlæggende udtryk af ustyrlighed for det meste også er præcis; og når den ikke er, alligevel sjov.