Pow pow pow
Hvad kalder man en enlig mor med en diskusprolaps? Hvad kalder man en stedfar, der går op i soveværelset og skyder sig? Hvad kalder man en dame, der koger en undulat ved et uheld? Hvad kalder man en lille pige, der bliver kørt over af et tog? Hvad kalder man en adopteret mand, der kører ind i et træ? Hvad kalder man en kvinde, der filmer sin kæreste, når han spiser en banan? Hvad kalder man en bedstemor, der bliver kvalt i flæsk? Hvad kalder man en stedfar, der rører ved sin steddatter? Hvad kalder man en dreng, der spiser en hundelort? Hvad kalder man en far, der skyder familiens hund? Hvad kalder man en etbenet mand, der hænger sig? Hvad kalder man en mand, der sælger ydmygende billeder til dem, han har taget ydmygende billeder af? Hvad kalder man en kvinde, der lever bedst på bunden af et badekar? Hvorfor nedtramper molboen enhver lykke, der kunne findes?
POW POW POW er pistoldigte om vold mellem børn og voksne, mellem elskende og fremmede, mellem molboer og normale mennesker.
- Antal sider133
- Højde232 mm
- Bredde159 mm
- Dybde13 mm
- Vægt282 g
- FormatHæftet
- ForfatterChristina Hagen
- ISBN9788702404258
- Udgave1
- Udgivelsesdato19.01.2024
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosChristina Hagen
Weekendavisen
Pletskud: Christina Hagen rammer renere end nogensinde med sit patronhylster af molbofortællinger, klasseperspektiver og lidelse. (…) bogen er hendes mest vitale i årevis (…) Det er de foruroligende formeksperimenter i første og sidste del af Pow pow pow, der løfter den til det fremragende. Her åbnes et eksistentielt mørke, udspændt mellem jokes og dødelig alvor, på en måde, som både implicerer forfatteren og læseren i en nådesløs virkelighed. Det er langtfra første gang, Christina Hagen behandler aktuelle og kontroversielle temaer i sin litteratur. Men her er tidens stemme forstummet, og man hører kun hendes egen poesi.
Information
Det gør vildt ondt at læse Christina Hagens nye digtsamling, der er vildt formfuldendt ordkunst (…) Digtene er spændt ud mellem galgenhumorens to poler: Humor som skjold og selvforsvar over for galgen, der lokker på bakken i horisonten. (…) uforlignelige digte. (…) Disse pistoldigte, deres mørke, deres bristefærdighed, deres oprørske vrede midt i hadet: Det er så godt. Christina Hagen er tilbage med et brag. Pow.
Politiken
En ny variant af begejstring rejser sig i mig, da jeg sætter mig ned for at skrive denne anmeldelse. I stedet for at karakterisere og bedømme Christina Hagens nye digtsamling, POW POW POW, har jeg kun lyst til at citere den. Eller skrive: Bare læs den, farvel. (…) Hagens digte er fantastiske,