Ofte stillede spørgsmål

Læseprøve
Lytteprøve

Hvor får du inspirationen fra? Har du altid vidst, du ville være forfatter? Kommer der en toer? Hvorfor er det altid synd for dine hovedpersoner? Hvad er budskabet? Hvor meget af hovedpersonen er der i dig selv? Hvorfor er du så vred i dine bøger?

I Ofte stillede spørgsmål giver Kirsten Hammann en gang for alle svar på tiltale til journalister, læsere, forlagsredaktører og boghandlere, der vil vide alt om forfatteren og hendes nye bog.

Samtidig svarer hun i de dagbogslignende optegnelser i lige så høj grad på sin egen utrættelige spørgelyst og tvivl. Hvorfor hader jeg at skrive? Hvorfor elsker jeg at skrive? Hvordan kan jeg byde mig selv og mine læsere det her? Hvorfor skal jeg være så ond, når jeg skriver, når jeg faktisk er meget sød og høflig?

Ofte stillede spørgsmål er et vildt, vredt, morsomt, udleverende og ikke mindst selvudleverende portræt af kunstneren som modsætningsfyldt menneske.

  • Antal sider208
  • Højde216 mm
  • Bredde136 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt316 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702246780
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.09.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kirsten Hammann

Kirsten Hammann, f. 1965, debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen MELLEM TÆNDERNE, som sikrede hende Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere.

Hendes første roman, VERA WINKELVIR, udkom i 1993. Herefter er fulgt BANNISTER (1997), BRUGER DE ORD I KAFFEN? (2001), FRA SMØRHULLET (2004), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, EN DRÅBE I HAVET (2008), SE PÅ MIG (2011) og i 2015 udkom romanen ALENE HJEMME. Kirsten Hammann har desuden udgivet børnebogen CHOKOLADEESKAPADE i 1998. I 2017 udkom hendes OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL.

I september 2022 udgav Kirsten Hammann romanen GEORG-KOMPLEKSET, der var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2023. I 2022 kunne hun også fejre sit 30-års forfatterjubilæum.

I 2011 modtog Kirsten Hammann Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun bl.a. modtaget Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2022

Bøger i samme genre