
Kim Fupz Aakeson
Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.
Siden Kim Fupz Aakeson debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med Hvem vover at vække guderne, har han udgivet over 100 bøger til børn og voksne - herunder Vitello-serien, Pragtfuldt, pragtfuldt og Berørte Katrine. I 2018 udkom også voksenromanen Bådens navn, der var indstillet til DR Romanprisen 2019. I 2021 fulgte voksenromanen Fangeleg om tre fængselsbetjente, hvis frihed udfordres på forskellig uventet vis. Bogen dannede senere oplæg til dramaserien Huset på DR.
I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen sammen ungdomsromanen Au pair, og i 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen MAC, som er en del af serien Shakespeare genfortalt. I 2024 udgav han novellesamlingen Drengestreger, der er skrevet til unge og i 2025 har han udgivet Et ræselsfuldt eventyr samt bidraget til novellesamlingen Et barn i en verden. Han er også aktuel i 2025 med voksenromanen Skyggen foran mig, som handler om en mand, der bliver løsladt efter at have afsonet straffen for mordet på sin kone.
Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.
Besøg forfatterens hjemmeside her: fupz.net
Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.

Niels Bo Bojesen (øverst) og Kim Fupz Aakeson.
Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024
Hent foto
Niels Bo Bojesen (øverst) og Kim Fupz Aakeson.
Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024
Hent fotoViser 20 ud af 22 resultater