Forfattere | Gyldendal

Bjørn Rasmussen

Bjørn Rasmussen, f. 1983, er uddannet fra Dramatikeruddannelsen og Forfatterskolen. Han fik sin forfatterdebut i 2011 med romanen HUDEN ER DET ELASTISKE HYLSTER DER OMGIVER HELE LEGEMET.

I 2013 udkom Bjørn Rasmussens punktroman PYNT, og i 2015 udgav han sin første digtsamling, MING. I september 2018 var han aktuel med sin fjerde bogudgivelse, romanen JEG ER GRÅHVID.

I september 2021 udkom Bjørn Rasmussens anden digtsamling, FORGABT. For den modtog han Blixenprisen 2022 i kategorien "Årets digtsamling".

Bjørn Rasmussen har også modtaget bl.a. Montanas Litteraturpris 2011 for sin debutroman, Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2013 og KulturBornholms Litteraturpris i 2014.

I november 2023 var Bjørn Rasmussen aktuel med FISKESONETTERNE, der er kærligheds- og sorgdigte samt en sonetkrans om at elske som en nar med en hund i sit hjerte. En hund ved navn Fiske. Bogen var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2023.

I april 2024 udkom hestepigeromanen KIRSTENS HÆVN, der sættes op på Aarhus Teater i foråret 2025, er under udgivelse i flere lande og er solgt til filmatisering.

Og i april 2025 udgives BRIAN OG STEFAN FOR EVIGT - en bøsseroman om kærlighed og dyrepersonligheder og om to mennesker, som på hver deres måde forsøger at bryde ud af den facon, de er blevet opdrættet i.

Fotograf: Frida Gregersen, 2021

Bøger af denne forfatter