Georg-komplekset
Georg er færdig, slut.
Engang var han en succesrig forfatter, som solgte bøger i massevis, og både læserne og anmelderne elskede ham. Nu er han bare en midaldrende mand i skrivekrise. Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at hans kone er begyndt at skrive en roman, og den er blevet antaget på et stort forlag, og de garanterer, at den bliver en kæmpe bestseller. Georg går i panik, og i sin desperation beslutter han sig for:
1. at sabotere sin kones bog
2. at skrive en bestseller før sin kone, om han så skal plagiere sig til det
GEORG-KOMPLEKSET er en rablende, paranoid og pinligt ærlig kriseroman om, hvor langt man vil gå for succes. Et blodigt ægteskabsdrama med voodoo, mord og djævelskab – og alle de grimme følelser, som kan være lige så svære at rejse sig fra som en behagelig lænestol.
- Antal sider246
- Højde200 mm
- Bredde130 mm
- Dybde22 mm
- Vægt332 g
- FormatHæftet
- ForfatterKirsten Hammann
- ISBN9788702381825
- Udgave1
- Udgivelsesdato08.09.2022
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon3375 5612
- PressefotosKirsten Hammann
Information
Kirsten Hammann har skrevet en røver af en roman. (…) Kirsten Hammanns nye roman er ren fryd og plirrende, ondskabsfuld glæde (…) Georg-komplekset, det hedder den, er en ubetinget fest at læse (…) den er bare umådeligt morsom og diskret ondskabsfuld, virkelig godt selskab, kort sagt, hvis man vil slå noget tid ihjel en dag eller en aften og vågne op næste dag i godt humør. Det er også en bedrift. (…) Den enkle tone og den dagdrømmende boble-teknik sætter humoren fri, det er som at se Georg holdt med pincet, vendt og drejet, nedsænket i komikkens syrebad. Det lader skriften svirpe som en meget legesyg pisk. Som læser er det ikke svært at følge med, det er kun svært at holde op med at grine (…) den er boblende som en champagne med let besk eftersmag. Den slags bøger er altså pragtfulde at læse.
Weekendavisen
Overlegent kukkede-rasende roman (…) Georg-komplekset er en helond, blæksort Frankensteinskabelse, der nægter at tale opbyggeligt om litteraturens goder.
Politiken
Kirsten Hammann har skrevet en ægte komisk roman (…) Hammanns roman rummer prægtig parodi på de sprog, der cirkulerer i tiden, om det er terapeutens, humør-appens, de sociale mediers, krimiens eller de litterære saloners. (…) Georg-komplekset er en roman, der får mig til at »vippe med cigaren,« som de gamle mænd gjorde det over Georgs bøger i hans storhedstid. Hammann har en evne til at udstille tidens jargoner og fremstille et subjekt, som er strandet i dem, så vi både ler af dem og ham og os selv, men ikke uden en snert af medfølelse.