Product image
Læseprøve
Lytteprøve

En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.

Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden.   

Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo. 

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Berlingske

4 ud af 6

(...) samtlige tekster strutter rent stilistisk, og alle er skrevet med en energi, et flow og en tilpas doseret generøsitet, der får musikken til at spille og læsebrillerne til at vippe

Jyllands-Posten

4 ud af 6

Selv om novellerne er meget forskellige, er forfatterne sluppet heldigt afsted med at skabe et fælles udtryk, som er de skrevet på den samme nerve af ungdom, rastløshed og spiritusberuselse. Selv bevægede jeg mig hurtigt, for det meste underholdt og ubesværet, fra start til slut, drevet af et godt sprogligt flow og ikke mindst en nysgerrighed efter at få svar på spørgsmålene: Hvad skete der til festen, og hvordan endte den unge kvinde i prologen sovende på en bænk på Sorgenfri Station?