Saynab Farah Dahir
Saynab Farah Dahir, f. 1994, læser medicin og drømmer om at blive hjertekirurg. Sideløbende med medicinstudiet er hun forfatter. Hun har gået på mange skrive- og forfatterkurser for børn og unge, bl.a. på Brønderslev Forfatterskole. Hun har også vundet flere novellekonkurrencer, herunder DM i novelleskrivning og Gyldendals YA-novellekonkurrence, der kom til at lægge grunden til hendes forfatterdebut, romanen #BUCKETLIST. Nu underviser Saynab Farah Dahir selv på flere forfatterkurser for børn og unge.
YA-romanen #BUCKETLIST, udkom i april 2021. I november 2021 er Saynab Farah Dahir aktuel med Camp, kys og kaos - det første bind i Det fede liv-serien, der er en serie om at føle, at verden ikke har plads til én, men også om håb, selvkærlighed og om at lære at lytte til sin egen stemme.
Fotograf: Simone Lilmoes, 2020