Product image

Det meget meget MEGET farlige monster

Det meget meget MEGET farlige monster er en anderledes humoristisk bog til alle de modige børn, der ikke frygter noget som helst – måske lige bortset fra monstret under sengen.

Det meget meget MEGET farlige monster er – i hvert fald når man spørger det selv – meget meget MEGET farligt. Desværre er drengen bare ikke rigtigt bange for det, heller ikke selvom det viser sin store mund og sine skarpe klør og onde øjne. Da drengen til sidst ender i monstrets mave, finder han ud af, hvorfor monstret ikke er farligt, og han beslutter sig for at hjælpe. Men er det mon klogt?

Charlotte Pardi er illustratoren bag de meget meget MEGET nuttede og hyggeskræmmende monstertegninger.

 

Pressen skriver:

Rebecca Bach-Lauritsen fortæller hjertevarmt og indsigtsfuldt. For det handler om mere end at blive skræmt af et monster. Det er nemlig da drengen får rodet det hele til i monstrets mave, at monstret faktisk bliver uhyggeligt. Det er et virkelig fint billede på, at når det roder indvendigt, kan vi alle blive en lille smule (og nogen gange en meget smule) monster. En vigtig pointe, som bliver fortalt med stor humor og i børnehøjde.
- Instagramprofilen @bornenesboger

  • Antal sider40
  • Højde256 mm
  • Bredde212 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt345 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterRebecca Bach-Lauritsen
  • ISBN9788763861540
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.01.2020
  • OmslagsgrafikerCharlotte Pardi
  • GenreBørnebøger - 2-5 år

VEJL. PRIS

159,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Kristeligt Dagblad

6 ud af 6

Imponerende god 

Instagram, @bornenesboger

Rebecca Bach-Lauritsen fortæller hjertevarmt og indsigtsfuldt. For det handler om mere end at blive skræmt af et monster. Det er nemlig da drengen får rodet det hele til i monstrets mave, at monstret faktisk bliver uhyggeligt. Det er et virkelig fint billede på, at når det roder indvendigt, kan vi alle blive en lille smule (og nogen gange en meget smule) monster. En vigtig pointe, som bliver fortalt med stor humor og i børnehøjde.

bogbotten.dk

Fortællingen lægger op til en indlevet oplæsning for barnet, hvor også stemmeføringen, og monsterets dialog med drengen i fortællingen, spiller en rolle. [...] berører fortællingen adskillige eksistentielle udfordringer i børnehøjde. [...] Det meget MEGET farlige monster bør lukkes ud i børnehaven, eller hvor børn ellers er og færdes.

Forfatter

Rebecca Bach-Lauritsen

Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Nogle ting er så mærkelige, så barske, så sørgelige, så vidunderlige, at der næsten ikke findes ord for det. De ord kan hun godt lide at finde. Ord om lysten til at forsvinde og om at finde sit eget ståsted i en verden, man ikke kan kontrollere. Og ord om at vente, og om at den venten er mindst lige så stærk som det man venter på. Og ord for sorgen og chokket, når det forfærdeligste sker, om at livet ligner sig selv og alligevel er helt anderledes end før. Virkeligheden overgår nemlig fantasien. Det er derfor, hun ikke skriver fantasy. Som barn har hun kigget meget ud af vinduet. Ventet på at hendes far skulle komme hjem. Ventet på at hendes mor skulle komme hjem. Ventet på at det ringede ud i skolen. Ventet på at gråvejret blev til regn. Ventet på at en spændende nabo skulle flytte ind. Hun har kigget på himlen og fortovet og bilerne, der kørte forbi. På vinduerne på den anden side af vejen. Ventet og kigget. Og aldrig forestillet sig en drage, der kom flyvende eller en prins, der kom ridende, eller at himlen brækkede midt over. Hun har bare siddet og mærket, hvordan det hele føltes. Og fundet ord for det. Og med ordene fundet håb.

Rebecca Bach-Lauritsen har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har desuden arbejdet på DR’s børnekanal Ramasjang. Hun debuterede i 2011 med den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Hun er også forfatter til de anmelderroste Sommerdrenge (2013) og Ellens ark (2014), som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. Det meget meget MEGET farlige monster er hendes første billedbog til de små.