
Rebecca Bach-Lauritsen
Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976) Nogle ting er så mærkelige, så barske, så sørgelige, så vidunderlige, at der næsten ikke findes ord for det. De ord kan hun godt lide at finde. Ord om lysten til at forsvinde og om at finde sit eget ståsted i en verden, man ikke kan kontrollere. Og ord om at vente, og om at den venten er mindst lige så stærk som det man venter på. Og ord for sorgen og chokket, når det forfærdeligste sker, om at livet ligner sig selv og alligevel er helt anderledes end før. Virkeligheden overgår nemlig fantasien. Det er derfor, hun ikke skriver fantasy. Som barn har hun kigget meget ud af vinduet. Ventet på at hendes far skulle komme hjem. Ventet på at hendes mor skulle komme hjem. Ventet på at det ringede ud i skolen. Ventet på at gråvejret blev til regn. Ventet på at en spændende nabo skulle flytte ind. Hun har kigget på himlen og fortovet og bilerne, der kørte forbi. På vinduerne på den anden side af vejen. Ventet og kigget. Og aldrig forestillet sig en drage, der kom flyvende eller en prins, der kom ridende, eller at himlen brækkede midt over. Hun har bare siddet og mærket, hvordan det hele føltes. Og fundet ord for det. Og med ordene fundet håb.
Rebecca Bach-Lauritsen har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har desuden arbejdet på DR’s børnekanal Ramasjang. Hun debuterede i 2011 med den prisbelønnede Veronika lyder som harmonika. Hun er også forfatter til de anmelderroste Sommerdrenge (2013) og Ellens ark (2014), som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. Det meget meget MEGET farlige monster er hendes første billedbog til de små.
LæringsCentret
»Antologien giver læseren en unik mulighed for at leve sig ind i, hvordan det er at blive opfattet som sin brune hudfarve, når man træder ind ad en dør, fremfor at blive set som menneske […] Styrken ved disse fortællinger er, at de ikke graver grøfter, men tværtimod med deres genkendelige hverdagssituationer gør det muligt at leve sig ind i andre menneskers oplevelser, selvom man ikke deler erfaringer […] De meget forskellige, stærke og dybt personlige bidrag i Brun giver virkelig stof til eftertanke, og bør kunne sætte gang i et væld af spændende samtaler om værdier, normer og gensidig respekt. Antologien berører nogle helt centrale spørgsmål om, hvordan majoritet og minoriteter omgås hinanden, hvordan vi opfatter, behandler og taler med hinanden - og om hvor lydhøre vi er. Noget, der vedkommer alle børn og unge (for ikke at tale om voksne) og noget, vi alle må forholde os til.«
Lektørudtalelse
»Utrolig velskrevet. Hver fortælling giver læseren et unikt indblik i følelsen af at være anderledes. Bogens styrke er de afvekslende indlæg, som er på et meget højt litterært niveau. Bogen vil kunne bruges af alle unge og voksne, da emnet er almengyldigt. Det er let at spejle sig i de følelser og oplevelser, som antologien kommer rundt om […] Stor anbefaling herfra. Køb den.«
Bookeater
»Hvor er Brun en stærk og særlig samling af noveller, sangtekster og grafisk content […] Der er sjæl i disse tekster. Det er tydeligt, at teksterne bærer personligt præg af enten hændelser, oplevelser, fordomme eller tanker, som har med enten fremmedhad, føle sig anderledes eller fornemmelsen af ”out of place”. Jeg synes, at teksterne er stærke på både godt og ondt, og de sætter bestemt tankerne i gang. Jeg synes, at Brun er en meget vigtig og tankevækkende samling, som jeg er utrolig glad for at have læst. Samtidig med at der er kunstnerisk og teknisk snilde, så er det en oplysende og lærerig læseoplevelse.«