Product image

Denne dag, et liv

Hent forside

Genudgivelse i hardback.

„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.

Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!

Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.

Jens Andersens roste og populære Lindgren-biografi, DENNE DAG, ET LIV, udkom i 2014. Det er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.

 

 

  • Antal sider440
  • Højde237 mm
  • Bredde166 mm
  • Dybde42 mm
  • Vægt752 g
  • FormatHardback
  • ForfatterJens Andersen
  • ISBN9788702278484
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato12.02.2019
  • PressefotosJens Andersen

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jens Andersen

Jens Andersen (f. 1955) er ph.d. i nordisk litteratur, foredragsholder og forfatter til en lang række prisbelønnede biografier om bl.a. Thit Jensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Dronning Margrethe, Astrid Lindgren, Kronprins Frederik, Kim Larsen og LEGO-familien.

I 2022 udkom Ditlevsen, som er hans anden biografi om Tove Ditlevsen, og senest har han lagt pen til kong Frederiks fortælling i Kongeord (2024). Han er aktuel foråret 2025 med en nyskrevet udgave af hans HCA-biografi fra 2003, Eventyreren.

Fotograf: Franne Voigt, 2017