Product image

Danskere på Vestfronten 1914-1918

Læseprøve
Lytteprøve

Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk)

Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på

http://www.berlingske.dk/bogpris

Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side.
Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer.
Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten.

Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm

Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål.

Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)

  • Antal sider536
  • Højde248 mm
  • Bredde176 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt1427 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterClaus Bundgård Christensen
  • ISBN9788702274653
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato19.10.2018
  • GenreKulturlitteratur

VEJL. PRIS

349,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Claus Bundgård Christensen

CLAUS BUNDGÅRD CHRISTENSEN, f. 1968, ph.d., lektor i historie ved RUC, har skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen, bl.a. Den sorte børs (2003/2010), Danskere på vestfronten 1914-1918 (2009/2018), Danmark besat. Krig og hverdag 1940-1945 (ny udg. 2020, s.m. Joachim Lund, Niels Wium Olesen & Jacob Sørensen) og Waffen-SS. Europas nazistiske soldater (2015, s.m. Peter Scharff Smith og Niels Bo Poulsen).

I maj 2022 udkom Følg Wilfred! - en biografi om Wilfred Petersen, der var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. Det er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden. Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand, og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder.

Claus Bundgård Christensen har modtaget Blixenprisen og Jyllands-Postens faglitterære pris for Følg Wilfred!