”Det våde job” er blandt russiske forbrydere og i sikkerhedstjenesternes verden synonymt med et voldeligt overfald, oftest et drab. Denne bog handler om dette makabre fænomen – likvideringer beordret af magthaverne i Moskva ofte mod mål i udlandet – og den rolle det spiller såvel i dag som i russisk politisk historie.
”Det våde job” nævnes i russiske romaner i første halvdel af 1900-tallet, og betegnelsen er også krøbet ind i amerikansk gangsterslang. I sovjettiden blev vendingen i nogle tilfælde brugt som omskrivning for drab på politiske modstandere foretaget af en af landets magtfulde sikkerhedstjenester. Efter Sovjetunionens fald i 1991 blev begrebet i det nye Rusland anvendt i forbindelse med de mafiaklaner, som i nogle tilfælde bekæmpede myndighederne, i andre tilfælde gjorde fælles sag med dem.
Bogen løber i to spor – et nutidigt, der begynder den dag i februar 2024, da Aleksej Navalnyj dør i fangenskab – og et historisk (fra 1930’erne og fremad).
Poul Funder Larsen fortæller, hvor det russiske magtapparat er på vej hen efter offensiven i Ukraine og hvor langt, det er klar til at gå i jagten på sine modstandere. Han ser på det store russiske eksilsamfund, der er opstået på ganske kort tid, og på hvilke muligheder oppositionen har for at bruge det som sin affyringsrampe.
