Ruslands tusmørkeår
Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.
Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.
Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang?
Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.
- Antal sider280
- Højde230 mm
- Bredde160 mm
- Dybde28 mm
- Vægt587 g
- FormatHæftet
- ForfatterPoul Funder Larsen
- ISBN9788702383850
- Udgave1
- Udgivelsesdato24.02.2023
- GenreFaglitteratur
- KontaktpersonSøren Bojsen
- E-mailsbo@gyldendal.dk
- Telefon3375 5902
- PressefotosPoul Funder Larsen
Bøger af samme forfatter
Bøger i samme genre
- Serhij Rudenko
- Peder Hove
- Frode Kristoffersen ...