
Erik Barfoed
Erik Barfoed (f.1969) uddannet klassisk filolog. Debuterede i 2004 med børnebogen August går i Glemmebogen. Har sidenhen udgivet ungdomsbogen Bræk (2011), og senest romanerne Fangeskibet (2020) og Fænglset ved Verdens Ende. Arbejder som ledelsesrådgiver hos Ploug Niemanns Ledelsesrådgivning. Læs mere på http://www.erikbarfoed.dk
Foto: Morten Holtum, 2021
Bemærk: Forfatterfotos og forsider må alene bruges i forbindelse med omtale af forfatteren og dennes bøger. Husk tydelig kreditering.
Ekstra Bladet
Man kan have ukuelige ukrainske mænd og drenges mod i tankerne, når man går i gang med historien om en flok drenge, der under Anden Verdenskrig 'går i kamp' mod tyskerne. Det er en fantastisk historie, som også er filmatiseret. Her er den som grafisk roman/tegneserie, så den kan nå bredere ud.
Weekendavisen
Som grafisk roman lever Drengene fra Sankt Petri af sit dramatiske indhold. Omslaget sætter tonen an: Orange og gule flammer fra en voldsom eksplosion oplyser nattehimlen. Fire unge mænd med skarpladte våben løber frem mod læseren. De befinder sig i en adrenalinrus drevet af mod og frygt, og følelserne smitter. Bogen er historisk spændingslitteratur af den kulørte slags, og krigsromantikken kan sine steder virke anakronistisk. Men samtidig kan nye læsere møde en national grundfortælling om modstandsbevægelsens drenge, og prisen for frihedsrettigheder og offervilje er altid en diskussion værd.
Lektørudtalelse
"Fantastisk flot og hæsblæsende tegneserie om venskab, offervilje, krig og kærlighed (...) Flot og stærkt værk (...) Dramatisk handling, følsomme og modige karakterer og en fantastisk detaljerigdom i de nærmest glødende tegninger, der giver masser af kraft, liv og farverig dybde til fortællingen."