Product image

Drengene fra Sankt Petri. Grafisk roman

Læseprøve

Drengene fra Sankt Petri – grafisk roman er en selvstændig fortolkning af Bjarne Reuters roman, skrevet af Erik Barfoed og illustreret af Kristian Eskild Jensen og velegnet for en ny generation af unge læsere.

Den dramatiske handling udspiller sig i 1942. Danmark er besat af tyskerne. Hovedpersonen Lars drømmer om at blive en del af storebroren, Gunnars, modstandsgruppe. Samtidig bærer Lars på en hemmelighed. Han er forelsket i sin storebrors kæreste Irene. Drengene fra Sankt Petri er en historie om krig og kærlighed. Om venskab, offervilje og forbudt kærlighed, og om at leve med konsekvenserne af sine valg. 

  • Antal sider192
  • Højde248 mm
  • Bredde177 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt718 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterBjarne ReuterErik Barfoed
  • ISBN9788702329896
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.01.2023
  • IllustratedByKristian Eskild Jensen
  • OmslagsgrafikerKristian Eskild Jensen
  • GenreBørnebøger

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Weekendavisen

Som grafisk roman lever Drengene fra Sankt Petri af sit dramatiske indhold. Omslaget sætter tonen an: Orange og gule flammer fra en voldsom eksplosion oplyser nattehimlen. Fire unge mænd med skarpladte våben løber frem mod læseren. De befinder sig i en adrenalinrus drevet af mod og frygt, og følelserne smitter. Bogen er historisk spændingslitteratur af den kulørte slags, og krigsromantikken kan sine steder virke anakronistisk. Men samtidig kan nye læsere møde en national grundfortælling om modstandsbevægelsens drenge, og prisen for frihedsrettigheder og offervilje er altid en diskussion værd.

Lektørudtalelse

"Fantastisk flot og hæsblæsende tegneserie om venskab, offervilje, krig og kærlighed (...) Flot og stærkt værk (...) Dramatisk handling, følsomme og modige karakterer og en fantastisk detaljerigdom i de nærmest glødende tegninger, der giver masser af kraft, liv og farverig dybde til fortællingen."

Bogbotten

"Der er god lyd på kirkeklokker, sprængninger og geværskud. (...) Det er fremragende, at børne – og ungdomsromanklassikere kommer i en ny version. (...) Tegneren Kristian Eskild Jensen giver 1942 og Drengene fra Skt. Petri den helt rigtige streg, form og farve."