Danske bøger med humor og kant

Er jeg blevet komplet sindssyg af hormoner og dovenskab? Jeg er på en gang en meget ung og usikker kvinde, et barn og en skiderik.

SMÅT BRÆNDBART er Alberte Windings erindringsroman om den sårbare ungdom. Om den prøvende, slingrende vej fra stort barn til ung voksen, om at begynde at ligne en, der er ude på noget, og om måske ikke helt at være parat til det. Om at rejse til det sagnomspundne Martha’s Vineyard i USA med sin kusine som 16-årig og føle, at dem derhjemme nu får et problem mindre. Om de første møder med mænd og om de første spæde anelser om, at man måske kan leve et liv med musik.

SMÅT BRÆNDBART er en upoleret og sitrende fortælling om at søge efter en plads i verden. Om musikken, kærligheden og døden. 

Lærke Winthers debutroman IKKE AFSENDT handler om Marie Petersen, som skriver breve. Mange breve. De fleste sender hun ikke, der er for mange ord, som for længst skulle have været sagt. Til gengæld brillerer hun i genren vrede klagebreve. Hvorfor står dåserne med makrel fx pludselig i gang 4 og ikke på deres sædvanlige plads? Og hvorfor griber kommunen ikke ind over for suttetræer behængt med småbørnssavl og løgne?

Maries eneste selskab er den gigtplagede schæferhund Poul, som bøvler med et lavthængende bagparti og insisterer på, at de altid går den samme vej.

Men mødet med en gartner med smilende øjne og HenryJette, en stamkunde i Føtex, forstyrrer
deres rutiner. Og da Marie en dag står ansigt til ansigt med sin fortrængte fortid, begynder hun at gå helt nye veje. Men det er op ad bakke.

IKKE AFSENDT er en sjov og overraskende roman om at leve i sin egen blinde vinkel. En fortælling om ikke at skue hunden på hårene, om at købe en sav, når man trænger til at fælde et træ – og om at få en chance til.

Hans er en 67-årig nyskilt og fyringstruet biolog, der som de fleste pattedyr holder af at blive i sit habitat – i dette tilfælde lejligheden på Frederiksberg med den grønne lænestol. Han er stærkt optaget af sin potens, kvinden, han aldrig fik, og lemmingen, den vævre orangegule gnaver, som han elsker for dens mod til at blotte sine gule fortænder og skrige ad en meget større fjende og for dens accept af sit enkle, ydmyge liv: Den spiser, formerer sig, undviger døden. For så vidt ligesom Hans.

Mens sneen smelter i de norske fjelde og truer lemmingens livsgrundlag, vikler fire fremmede og vidt forskellige mennesker (samt tre kæledyr og en hel del insekter) sig ind i Hans’ tilværelse og forandrer den for altid.

Nikoline Werdelins debutroman, HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING, er en morsom og melankolsk fortælling om de mindste og de største kriser i menneskelivet og i verden. Om ensomhed, frihedstrang og mulighederne i det tilfældige møde – og om valget mellem at blive i sin rede eller vove pelsen og flytte sig over store afstande for at overleve.

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.

Helle vokser op i 80’ernes Nordsjælland med en far, der har hovedansvaret for sin datter. Han er så bange for katastrofer, at han fysisk og mentalt forsøger at ruste sin datter til at kunne modstå og overleve selv de største farer. Men i bestræbelserne på at lade geigertælleren afklare strålingen på det lille gårdmandssted og træne Helle i overlevelsesstrategier glemmer han at have blik for de langt mere påtrængende katastrofer, der lurer i enhver ung piges liv. For hvordan skal hun manøvrere i dagligdagens uoverskuelige landskab af potentielle katastrofer med barndomsvennen Tommy, med klassens piger, med den rødhårede Troels og moren, der har prioriteret sit eget kærlighedsliv.

Annemette drev engang et hestestutteri, men så kom stormfloden og kostede hende både gården, ægteskabet og 12 udmærkede tænder. I dag er hun sosu-assistent, datteren er flyttet hjemmefra, eksmanden er i fængsel, og hendes mund blafrer i blæsevejr.

Hver uge mødes hun med sin strikkeklub, De hårde nåle, der består af den halvdemente pensionist Vibse og hendes datter Jean, som er langtidssygemeldt lægesekretær og gift med en midaldrende mand i lycra. En torsdag eftermiddag forvilder de sig ind at se Leonardo DiCaprios nye klimadokumentar. De er i chok. Leo får dem til at se alting i et nyt lys: Klimaforandringerne har stjålet Annemettes liv, og hvis de ikke gør noget nu, kommer de også til at stjæle deres børns og børnebørns fremtid. De må lave rav i den, gå efter store omvæltninger – det er ikke for ingenting, de kalder sig De hårde nåle. 

KØD OG FRED er en tempofyldt og forbryderisk historie om tre kvinder, ingen regner for noget, som tager skæbnen og strikkepinden i egen hånd og går i krig mod kødindustrien.

LOOK er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden.

I LOOK podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Luka Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. LOOK handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse.

LOOK har tidligere været udgivet under navnet Ida Holmegaard.

Engang fik børnene tæsk af lærerne i skolen. I dag er det omvendt. Det er i hvert fald det indtryk, Liv får, da hun starter i sit første pædagogjob i en børnehaveklasse på en skole på Amager.

Liv bor sammen med kæresten Dan. Han er vild med at se Deadline, gå til Lindy Hop og ikke mindst tanken om snart at få børn. Alt det er Liv ikke så vild med.

På skolen får Liv hurtigt problemer med den 6-årige dreng Ludvig, der terroriserer undervisningen og Liv. En dag bliver Liv så frustreret, at hun stikker ham en lussing. Herfra eskalerer det, også det med parforholdet, for til en fest dukker en flot lærer op, og han vil gerne vise hende fysiklokalet.

Fødedygtig, der er Laura Ringos første roman til voksne, er en folkeskoleroman om vold, ustyrlige børn, magtesløse lærere og om at have en skruk kæreste, hvis børn man ikke har lyst til at føde.  

THREAD RIPPER er en flersporet fortælling om vævning. Om at arbejde på et digitalvævet billedtæppe og samtidig væve i kærligheden og i livet. Om Ada Lovelace, der skrev noter om computerteknologi under den første industrielle revolution og pegede på forbindelsen mellem computeren og væven.

THREAD RIPPER er billedvæverens noter skrevet på kanten af den fjerde industrielle revolution, hvor biologi og software mødes. Om nervevæv, plantevæv, skærmenes billedvæv, kærlighedens drømmevæv, slægternes DNA-væv og telenettets strålevæv. Og om de skadedyr, der kan gå i de digitale tekstiler.