Product image

Blomsterdalen

Hent forside

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.
 

  • Antal sider318
  • Højde201 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt427 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterNiviaq Korneliussen
  • ISBN9788702278385
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.08.2020
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosNiviaq Korneliussen

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør Niviaq læse op af Blomsterdalen

Politiken

5 ud af 6

Et eminent opråb, som man læser stadig mere febrilsk og beklemt, efterhånden som fortællingen snævrer ind. (…) Nu er Blomsterdalen udkommet. Den kommer til at betyde noget.

Information 

Litterært kvantespring (…) Stilen er klarøjet, den insisterer på at sige tingene, som de er uden derfor at svælge i dem. Og så er Korneliussen god til at skrive prægnante scener frem (…) Som læser har man en næsten sitrende velvilje over for denne romans fortæller. Det nærvær og den troværdighed gør det så dobbelt hårdt at læse om hendes selvhad og hendes mange uforklarlige, selvsaboterende handlinger. (…) Blomsterdalen er et vellykket eksempel på en bog, der vil sætte problemer til debat.

Weekendavisen

Niviaq Korneliussen attakerer i sin nye roman ømt og aggressivt, originalt og knivskarpt Grønlands høje selvmordsrate (…) Det er med et brutalt raffinement, Niviaq Korneliussen har komponeret sin roman nr. to, Blomsterdalen. (…) hvidglødende indlevet og inderlig  (…) Niviaq Korneliussens roman er bevægende.

Forfatter

Niviaq Korneliussen

Niviaq Korneliussen (f. 1990) er opvokset i den sydgrønlandske by Nanortalik. Bor i dag i Nuuk. Er forfatter og manuskriptforfatter samt mentor og skrivecoach for unge rundt omkring i Grønland. Har også stået for pilotprojektet Den Rejsende Forfatterskole, været kulturambassadør i Kommuneqarfik Sermersooq og været initiativtager til kampagnen og demonstrationerne i 12 grønlandske byer mod den høje selvmordsrate i landet - Imminornerit : 0 : Selvmord.

Niviaq Korneliussen udgav sin første roman i 2014 - HOMO sapienne, der fortalte fem unges historier om køn, identitet og kærlighed i Nuuk. Den blev skrevet på grønlandsk og derefter genskrevet af hende selv på dansk. Begge udgaver er udkommet på forlaget Milik.

Med den tabubrydende og eksperimenterende roman fik Niviaq Korneliussen sit store internationale gennembrud. HOMO sapienne er således solgt til udgivelse i indtil videre 12 lande. Bogen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Politikens Litteraturpris. Og i The New Yorker blev hun kaldt: "Grønlands uventede litterære stjerne". HOMO sapienne er også blevet opført som teaterstykke.

I august 2020 var Niviaq Korneliussen klar med sin anden roman, Blomsterdalen, der er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk fortælling om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde.

For Blomsterdalen har Niviaq Korneliussen modtaget Nordisk Råds Litteraturpris 2021. Romanen har også været nomineret til Politikens Litteraturpris 2020, Montanas Litteraturpris 2020 og Kritikerprisen 2020.

Blomsterdalen er solgt til udgivelse i pt Frankrig, Canada, Tyskland, Italien, Norge, Sverige, Polen, Island og Færøerne.

Fotograf: Simone Lilmoes, Gyldendal Medie, 2021

Bøger af samme forfatter