»Til jer, der føler jer grimme, uduelige og som en byrde:« Niviaq Korneliussen dedikerer sin pris til grønlandske unge

– Jeg forsøgte at skrive en tale til mit lands ledere. Men det er som at snakke til en mur. Og det er jeg færdig med, indleder modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 2021, Niviaq Korneliussen sin tale ved prismodtagelsen. Det blev en tale, der gav genlyd i offentligheden. Læs den i sin fulde længde herunder.

Af Niviaq Korneliussen / 09-11-2021

niviaq

Jeg forsøgte at skrive en tale til mit lands ledere. Men det er som at snakke til en mur. Og det er jeg færdig med.

Så den her tale er til dem, jeg skriver for. Til børn og unge derhjemme. I er grunden til, at jeg har fået den her pris.

 

Vi har den højeste selvmordsrate i verden.

 

I flere generationer har vi mistet rigtig mange, som kunne have været her endnu, som kunne have levet et langt liv. Og ikke kun 20, 15, 12 år gamle.

 

Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I har allermest brug for hjælp.

 

De fratager sig ansvaret – et ansvar, som bliver pålagt jer, selvom I ikke ved, om I kan holde natten ud.

 

Den her er til jer, som finder styrken til at leve en ekstra dag, fordi I håber, at dagen i morgen bliver bedre, og at der måske denne gang er nogen til at tage vare på jer.

 

Til jer, som lægen, som politimanden, som læreren, som politikeren, ikke længere tror på.

 

Til jer, der er rædselsslagne, fordi jeres venner forsvinder, selvom jeres liv først lige er begyndt.

 

Til jer, der bliver smidt ud af kollegiet, når I har forsøgt at tage jeres eget liv.

 

Til jer, der føler jer grimme, uduelige og som en byrde.

 

Til jer, der har lyst til at leve, men ikke længere kan magte det.

 

Vi har et modbydeligt system, som tvinger jer til at vælge mellem liv og død.

 

Sandheden er, at vi voksne er ingenting uden jer, og at jeres plads i denne verden er den, der betyder allermest.

 

Undskyld på vegne af alle de voksne, der er ansvarlige for jer, undskyld, fordi I alt for ofte er efterladt til jer selv.

 

Til jer, som vi har mistet, og som vi ikke længere snakker om.

 

Det kan være, at selv de mest indflydelsesrige og magtfulde mennesker vender blikket den anden vej og håber, at det går væk af sig selv.

 

Men I er her stadig, og vi er rigtig mange, der værdsætter jer og tror på jer.

 

Så tak til alle jer unge, jeg har mødt på min vej.

 

Tak, fordi I er så kærlige, så dygtige og så smukke.

 

Tak, fordi I har tillid til mig. Det er en gave, som jeg har den største respekt for og aldrig vil tage for givet.

 

Jeg vil gøre alt i min magt for at tale jeres sag, at være her for jer.

 

Tak, fordi I holder ud, og tak fordi, I er til. Den her pris er takket være jer.

Blomsterdalen

Blomsterdalen

HVAD ER MIT NAVN? JEG HAR IKKE ET NAVN, JEG ER BARE ET TAL.

Hun oplevede det første selvmord, da hun var tretten. Selv vil hun begraves mellem de høje fjelde i den østgrønlandske by Tasiilaq, hvor de navnløse grave på kirkegården i Blomsterdalen er dækket med blå, røde og pink plastikblomster, der skriger i den rene sne.

Hun har en kæreste, hun elsker, en omsorgsfuld familie, og hun er lige kommet ind på universitetet i Aarhus. Verden står åben, men intet føles rigtigt, og gradvist begynder verden at snævre sig ind omkring hende, og en nedtælling begynder.

BLOMSTERDALEN er en kuldslået og fandenivoldsk, men også sorthumoristisk roman om kærlighed, venskab og sorg – og om at være forkert i et samfund, hvor ingen taler om de døde - skrevet af Niviaq Korneliussen, Grønlands nye litterære stjerne.