Hans er en 67-årig nyskilt og fyringstruet biolog, der som de fleste pattedyr holder af at blive i sit habitat – i dette tilfælde lejligheden på Frederiksberg med den grønne lænestol. Han er stærkt optaget af sin potens, kvinden, han aldrig fik, og lemmingen, den vævre orangegule gnaver, som han elsker for dens mod til at blotte sine gule fortænder og skrige ad en meget større fjende og for dens accept af sit enkle, ydmyge liv: Den spiser, formerer sig, undviger døden. For så vidt ligesom Hans.
Mens sneen smelter i de norske fjelde og truer lemmingens livsgrundlag, vikler fire fremmede og vidt forskellige mennesker (samt tre kæledyr og en hel del insekter) sig ind i Hans’ tilværelse og forandrer den for altid.
Nikoline Werdelins debutroman, HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING, er en morsom og melankolsk fortælling om de mindste og de største kriser i menneskelivet og i verden. Om ensomhed, frihedstrang og mulighederne i det tilfældige møde – og om valget mellem at blive i sin rede eller vove pelsen og flytte sig over store afstande for at overleve.
