Solhaven
David er glad for sit arbejde som sosu-assistent på plejehjemmet Solhaven. Han håndterer døden som en professionel, lægger katetre, hjælper den perfide fru Sangenberg i bad og spiller nænsomt med, når den demente Bjarne går ud for at hente sin døde bror ved bussen. Og på de lange eftermiddage maler han portrætter af beboerne.
Afløseren Cassandra er vild med Davids billeder. Hendes far er en kendt gallerist, og da hun opfordrer David til også at male beboerne i døden, og der pludselig sker noget nyt i hans værker, øjner han muligheden for en vej ind i kunstverdenen. De indleder et forhold, David maler, og så begynder beboerne at dø lidt hyppigere, end de plejer.
- Antal sider251
- Højde220 mm
- Bredde145 mm
- Dybde22 mm
- Vægt417 g
- FormatHæftet
- ForfatterSimone Mørch Stjer
- ISBN9788702382235
- Udgave1
- Udgivelsesdato13.09.2022
- GenreSkønlitteratur
- KontaktpersonVivi Vestergaard
- E-mailVV@gyldendal.dk
- Telefon33753375 5612
- PressefotosSimone Mørch Stjer
Køb eksempelvis bogen hos:
Det mener anmelderne
Berlingske
I sin anden bog, Solhaven, blander Simone Mørch Stjer kommunalrealisme med mystik og et ulmende kaos. I et stringent sprog udstiller hun det menneskelige begær for at kravle op ad samfundet sociale rangstige, men som i en næsten klassicistisk tragedie udmunder denne higen kun i hovedpersonens smerte og en udstilling af hans utilstrækkelighed (...) Som læser inviteres man altså indenfor i kommunens realistiske rum, og man kan med tryghed efterlade sin skepsis i fortællerens arme. Det er virkeligheden, som den er. Dokumentation.
Bogvægten.dk
Temaet om døden er interessant, fordi det handler om grænser.
Bogrummet.dk
Bogen er interessant fordi der kører flere historier under hovedhistorien. Der er historien om plejehjemmet og hvad der sker her, der er historien om David og hans opvækst, og så er der den bizarre historie om Cassandra og hendes afdøde mor og hendes berømte far – og ikke mindst Cassandras liv ,der på flere måder er kaotisk. Det er en rigtig fin historie om svigt, kærlighed og håb – og kulissen på plejehjemmet er god skudt. Jeg fik undervejs samme ubehagelige fornemmelse, som da jeg læste Maren Uthaugs ”En lykkelig slutning”, og det er en cadeau til Simone Mørch Stjer! Smuk indbinding i et handy og lækkert format. Det er altid spændende at læse en bog af en ny forfatter – og efter at have læst ”Solhaven” har jeg fået lyst til at læse Simone Mørch Stjers debutroman S.