Parcelhus

Klassejubilæet, hvor han har svært ved at genkende mange af de ældre mennesker, som han engang delte liv med, er romanens rammefortælling, og det er et godt greb.  (…) Parcelhus er genrefornyende autofiktion om at være speciel, men dog lige så uperfekt som os andre.

En imponerende kombination af virkelighed og fabulerende hittepåsomhed (…) I sin nye roman bevæger Pablo Llambías sig veloplagt mellem personligt erindringsstof, essayistik og (slægts) historisk fantasy (…) stærk roman (…) En af kvaliteterne ved Parcelhus er er måden, hvorpå den kombinerer et rigt, virkelighedsforankret stof med en præcist fabulerende hittepåsomhed. (…) kraftfuld og bevægelig skrift. (..) bogens komposition springer mellem og - imponerende ubesværet - forbinder det personlige erindringsstof med mere essayistiske dele (…) Med Parcelhus har Llambias imponerende fulgt ét hovedværk i forfatterskabet op med et nyt og andet.