Onde nætters drømme
I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.
I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.
Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.
Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.
Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Peter Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.
- Antal sider560
- Højde237 mm
- Bredde168 mm
- Dybde43 mm
- Vægt953 g
- FormatIndbundet
- ForfatterPeter Englund
- ISBN9788763853477
- Udgave1
- Udgivelsesdato24.10.2022
- OversætterJesper Klint Kistorp
- GenreFaglitteratur
- KontaktpersonSøren Bojsen
- E-mailsbo@gyldendal.dk
- Telefon33753375 5902
- PressefotosPeter Englund
Information
Peter Englund mestrer sine kilder fuldstændig og lader dem vise, hvordan almindelige mennesker delte sorger, bekymring og håb, ikke i første række delt af hadet mellem venner og fjender, men snarere i en fælles erfaring af krigen som sådan; som en dødelig ildstorm, frontsoldaterne skal igennem, eller som et mørkt og tungt bagtæppe for en usikker tilværelse blandt de tilbageblevne. (...) De enkelte historier danner tilsammen en mosaik af krigserfaringer på tværs af geografi, grænser og ideologi. Det er så rigt, så begavet, så indfølt, at man taber pusten. Det er fremragende formidling, ovenikøbet suppleret af et rigt billedmateriale. Peter Englund har igen bevist, at han er en af vor tids mest suveræne historiefortællere.
Berlingske
Peter Englund har med utrolig flid og omhu samlet 39 menneskers liv og deres egne vidnesbyrd (…) En af Peter Englunds styrker som historiker har altid været hans evne til at være i begivenhederne, visuelt og følelsesmæssigt, til at se de detaljer, som andre historikere ikke ser (…) den er velskrevet, man lærer meget og bliver nysgerrig efter mere.