Product image
Hent forside

Ny udgave med forord af Nagieb Khaja.

Onde ånder blev i 1996 nyoversat af Ole Husted Jensen, som fik Kulturministeriets Oversætterpris samme år. Romanen er tidligere udgivet på dansk under titlerne Nihilister og De besatte - om en gruppe unge revolutionære, der drømmer om at skabe den absolutte retfærdighed. 

I værket skildres et lidenskabeligt opgør med terroristiske revolutionære og socialistiske ideer, men samtidig en ætsende satire mod det borgerlige samfund. I centrum af opgøret står Pjotr Verkhovénskij, de revolutionæres ideologiske bagmand. Han har afskaffet Gud, og alt er tilladt, blot målet: revolutionen, bliver nået.  

Et klassisk dystopisk værk af Dostojevskij, hvor både socialistiske forestillinger om revolution, nihilistisk terrorismetænkning og det borgerlige samfund står for skud. Onde ånder er en sarkastisk og ironisk parodi, fuld af humor, der udstiller mennesket og måden det lever og tænker på.   

  • Antal sider760
  • Højde241 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde49 mm
  • Vægt1148 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterFjodor Dostojevskij
  • ISBN9788702321302
  • Udgave5
  • Udgivelsesdato11.05.2021
  • OversætterOle Husted Jensen
  • PressefotosFjodor Dostojevskij

VEJL. PRIS

279,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Fjodor Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) var russisk forfatter. Dostojevskij blev uddannet på det ansete ingeniørakademi i Sankt Petersborg. I 1846 debuterede han med brevromanen Stakkels mennesker.

Fjodor Dostojevskij led af ludomani, erhvervede sig en stor gæld og blev anholdt og fængslet for at færdes i politisk revolutionære kredse. Han blev dømt til døden og nåede at stå med geværerne rettet mod sig, før han blev benådet og i stedet sendt ti år i arbejdslejr i Sibirien.

Efter tilbagekomsten til Sankt Petersborg fik han sit andet gennembrud med fangelejrskildringen Det døde husfra 1860, og i 1865 kom Dostojevskijs nok berømtest roman Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, der har fået tilnavnet "verdens bedste kriminalroman". Endelig må Idioten fra 1868 og Brødrene Karamazov fra 1880 også nævnes som nogle af Dostojevskijs store klassikere.