Product image

”Når folk derhjemme syntes, at jeg havde ændret mig, så havde de i virkeligheden ret. Man lægger nok bare ikke selv mærke til det.”

Ungdom er at stå mellem to stadier i livet. Man løsriver sig fra sine forældre for at nærme sig dem på en ny måde. Ungdom er venskaber, fester og kærester. Det er forventninger, pres og modstand. Det er store følelser og små ryk mod voksenlivet.

Jesper Wung-Sung skriver realistisk og humoristisk om ungdomslivets glæder og udfordringer.

Kolibri-udgivelsen Om ungdom er med udvalg fra Det år sjæle slår smutTo ryk og en aflevering, ZamKopierneSkolen og Mine ar.

Gyldendal Kolibri er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Gyldendals Kolibri-serie er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier - Uglen, Spætten og Bekkasinen.

  • Antal sider64
  • FormatHæftet
  • ForfatterJesper Wung-Sung
  • ISBN9788702413618
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.04.2024
  • GenreBørnebøger - Ungdomsbøger
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosJesper Wung-Sung

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung (f. 1971) debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering og har siden skrevet en lang række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne. Heriblandt En-to-tre-NU!, Trælår, MEN, Kvinde set fra ryggen og Det år sjæle slår smut. I 2024 udgav han H.C. Andersen i billeder og børnebogen Læsehunden.

Gennem årene har han vundet adskillige priser bl.a. Bogforums Debutantpris, Kulturministeriets Børnebogspris og Silasprisen. I 2017 modtog Jesper Wung-Sung De Gyldne Laurbær for hans slægtsroman En anden gren, i september 2022 modtog han Søren Gyldendal Børnebog-prisen og i november samme år Drachmannlegatet. Var i september 2024 aktuel med bogen H.C. Andersen i billeder.

Wung-Sungs bøger er oversat til 9 sprog, filmatiseret og dramatiseret. Han er medlem af Det Danske Akademi.

www.wungsung.dk

Fotograf: Simone Maria Kønig Lilmoes, Gyldendal Medie 2021