Udkommer d. 18/2

Mørke hjerter

En ung kvinde findes dræbt bag en container i et boligområde i Oslo. Hun er blevet kvalt, og hun har stiksår forskellige steder på kroppen. En gammel kending af politiet er blevet set i nærheden, men det bliver hurtigt klart, at han ikke har noget med mordet at gøre. Og hvorfor er hun ikke blevet smidt op i containeren, når hun nu ikke er blevet dræbt på findestedet?

Juristen Wilma Lind er netop tiltrådt som leder af afdelingen for volds- og seksualforbrydelser hos politiet i Oslo og kastes direkte ud i efterforskningen af det bestialske mord. Det er et kapløb med tiden: Hvornår vil morderen slå til igen? Og har sagen noget med at gøre med de unge piger, der meldes savnet rundt om i Europa? 

MØRKE HJERTER er første bind i den norske krimiserie om politiinspektør Wilma Lind fra Oslo politi, der kæmper med både uhyggelige mordsager og genstridige overordnede. 

Forfatteren Hanne Kristin Rohde var ansat ved det norske politi i 25 år.

MØRKE HJERTER var den 6. bedst sælgende norske skønlitterære bog i 2014. Den var nomineret til Maurits Hansen-prisen i 2014.
 

  • Antal sider320
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702429978
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.02.2025
  • OversætterNaja Riegels
  • GenreSkønlitteratur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hanne Kristin Rohde

Hanne Kristin Rohde, f. 1962, er norsk forfatter og uddannet jurist. I 25 år arbejdede hun ved det norske politi, først som politiadvokat og senere i 20 år som leder – herunder som politiinspektør og leder af sektionen for volds- og seksualforbrydelse i Oslo Politidistrikt. Hun debuterede som forfatter i 2014 med den prisnominerede krimi Mørke hjerter, der samme år blev en af de bedst sælgende krimier i Norge. Siden 2014 har hun været fuldtidsforfatter og har udgivet adskillige krimier. Hendes krimiserie om Wilma Lind var i 2023 solgt i over 300.000 eksemplarer i Norge.

Mørke hjerter og Bare et barn - hhv den første og anden bog i Hanne Kristin Rohdes krimiserie om Wilma Lind, der er ansat ved politiet i Oslo, og som kæmper med både opklaringen af uhyggelige mordsager og genstridige overordnede - udkommer på dansk i februar 2025.

Foto: Morten Bendiksen, 2024

Bøger i samme genre