Product image
Læseprøve
Lytteprøve

Et dobbeltdrab på bordellet Paradise i udkanten af Helsingør bringer for første gang de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling sammen. Hvem dræbte bordelejeren Wagner og den prostituerede Lene? Og hvorfor kender så få mennesker til det, der foregik i bordellet på den fredelige villavej?

Mens fortroligheden vokser mellem de to efterforskere, bliver sagen mere og mere kompliceret. Og da flere drab følger, må de tage alle midler i brug, før den kan afsluttes. 

Paradise er den første roman i Lars Kjædegaards nye krimi-serie om Hillstrøm og Belling.

  • Antal sider280
  • FormatHæftet
  • ForfatterLars Kjædegaard
  • ISBN9788702414554
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.02.2025
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosLars Kjædegaard

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør et uddrag af bogen

Bøger i samme serie

Politiken

5 ud af 6

Hvis vi skal udpege en dansk krimikonge, er det ham her. Lars Kjædegaard kommer med første fortræffelige bind i en trilogi, hvor han sætter to af sine hovedpersoner fra hver sin serie sammen. (…) Sandheden er, at skal der endelig være en nulevende hemmelig krimikonge, må det være Lars Kjædegaard. Hans krimiforfatterskab er omfattende, spænder vidt og adspredt. Selv om han nu og da kan være lidt sentimental og rørstrømsk i anslaget, er hans krimier mestendels velskrevne, vel plotlagte og med den menneskelige faktor, som hæver dem over det flygtige og trivielle. Det gælder i den grad Paradise, som igen foregår i hans elskede Helsingør og omegn. (…)

Plottet er som altid hos Kjædegaard strikket sandsynligt sammen og emmer både af danske hverdagsliv netop nu og stille stemmer fra provinsen. (…) Kjædegaard skriver i en behagelig og beleven økonomisk prosa. Kontant og kortfattet realisme uden for meget stuk, kun belagt med relevant privatliv, som knytter sig til plottets flow og fremdrift. Paradise må gerne fortsætte mere end til en trilogi.

Forfatter

Lars Kjædegaard

Lars Kjædegaard (f. 1955) er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab og har tidligere bl.a. arbejdet som filmtekster og oversætter. Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner.

I 2011 udkom Smukke Jan, først skrevne, men kronologisk den tredje fortælling i den anmelderroste krimiserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. I 2020 lancerede Lars Kjædegaard en ny krimiserie om og med seniorefterforskeren Agnes Hillstrøm.

I 2021 kunne Lars Kjædegaard fejre 40-års forfatterjubilæum. Det blev markeret 11. februar 2021 med udgivelse af to bøger: En ny krimi i Hvid & Belling-serien, Løgn i din hals, og selvbiografien Lang dag mand.

I 2022 var han klar med en ny Hvid & Belling-krimi: For enden af vejen. Og i august 2023 udkom romanen Dommeren i Helsingør - en stor fortælling om magtkampe, løgne, forbrydelse og kærlighed i Helsingørs over- og underverden.

I februar 2025 blev de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling bragt sammen i romanen Paradise, der er den første bog i Lars Kjædegaards nye Hillstrøm & Belling-krimiserie.

Fotograf: David Pepke, 2021