Product image

Mira 9 - #Liva #sommerhus #ånder

Mira og vennerne skal holde sleepover i sommerhuset.  Det er megahyggeligt, indtil de hører en mærkelig lyd udenfor. Hvad gemmer sig i mørket? Og kan man egentlig tale med dem, der ikke er her mere? Gunnar og Louis synes i hvert fald, man skal prøve.

Derhjemme har Liva gået rundt med en hemmelighed. En af den slags som kræver en god ven. Venner er nemlig uundværlige, når det hele brænder på. 

MIRA er en tegneserie om venskaber, familieliv og om at blive stor med hundrede kilometer i timen.

Masser af skønne illustrationer af Rasmus Bregnhøi

  • Antal sider105
  • FormatIndbundet
  • ForfatterSabine LemireRasmus Bregnhøi
  • ISBN9788702414912
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.10.2024
  • OmslagsgrafikerRasmus Bregnhøi
  • GenreBørnebøger - 8-12 år

FORLAGSPRIS

169,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken

5 ud af 6

Nyeste bind i Lemire og Bregnhøis populære serie om Mira dealer både med racisme, bare bryster og mobilstress.

(…) Og så viser sekvensen ’Mobilstress’ ret eminent tegneserieformens forcer, når det handler om den verden, vi færdes i på skærmen. Her følger vi hen over et par sider de opslag, Mira scroller igennem med skønhedsinfluenceren ’fillepus’, dansevideoer, fester, hun ikke var inviteret til, og klimakatastrofer med oversvømmelse og hungersnød. Indtil hun til sidst ligger helt groggy tilbage på sengen. Her kan det visuelle virkelig noget i forhold til ikke at løfte en sproglig pegefinger i beskrivelsen af mobilbrug, men bare indvi læseren i udmattelsen ved det billedflow, der kører i Miras hverdag.

Sabine Lemire er endnu en gang superveloplagt i sin veldoserede brug af 8.-klassesjargon. Beate fra klassen præsenterer sig sådan her: »Jeg er sådan der upcoming influencer«. Og til forslaget om at gå en aftentur svarer Gunnar, at »det er lidt en ork«.

(…) Så altså herfra bare: Mere Mira, tak!

Lektørudtalelse

Det er tydeligt at mærke, at forfatter og illustrator tager hovedpersonerne og deres udfordringer seriøst. Om det er småt eller stort, bliver det behandlet med et kærligt glimt i øjet og tilsat illustrationernes charmerende humor. Uanset om du er ung eller måske forældre til en ung, får du en masse at tænke over og spejle dig i, når du læser serien om Mira.