Product image

Jens Jensen og englene

Læseprøve
Lytteprøve
Flere forfattere har på det sidste bragt engle ind i børnelitteraturen og hovedpersonen i denne bog den 7 årige Jens Jensen får da også hjælp fra sin skytsengel, da han mobbes i skolen. Historien er bygget op, så den starter med, at Jens Jensen følger sin egen søn i skole og i et tilbageblik hører vi om hans egen uheldige skolestart . Bogen udkommer i en ny serie Flyvefisken , som af forlaget betegnes som "bøger du selv kan læse", og den er da også trykt med en pæn stor skrift og har fine indlagte illustrationer. Dette bevirker, at børn fra ca. 9 års alderen vil kunne selvlæse bogen, men når børnene er så gamle, er der nok ikke spænding nok til at fastholde interessen. Til gengæld egner bogen sig efter min mening fint til højtlæsning for de 6-7 årige med efterfølgende snak om det evigt aktuelle emne "mobning", og denne aldersgruppe vil også være åbne for en snak om de mere mystiske passager i teksten forårsaget af englen. Findes der f.eks. skildpadde-engle og ko-engle, og hvad er englevagt? Inger Aarup-Kristensen
© IBC
  • ForfatterAnnika Holm
  • ISBN9788702400748
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.12.2023

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Annika Holm

Annika Holm, født 1937 i Sverige, er forfatter, journalist og dramatiker.

Annika Holm debuterede som forfatter i 1971 med PLATS FÖR VANNA og har siden udgivet adskillige andre bøger, hvoraf mange er oversat til dansk, heriblandt serien VENINDER. Annika Holm har gennem tiden vundet flere priser for sit forfatterskab, blandt de mest betydningsfulde kan nævnes Astrid Lindgren-Prisen og den svenske boghandlerpris BMF-plaketten.