Product image

I dine hænder

Hent forside

I Våringe er det let at dø, men skidesvært at leve.

En 14-årig dreng bliver skudt på en legeplads. Alt tyder på, at hans bedste ven holdt våbnet, og han indkaldes få timer efter alarmopkaldet til forhør. Men er han den skyldige - og hvem bærer ansvaret? 

Det engagerede lokalpoliti, de enlige mødre, indehaveren af købmanden tæt på legepladsen – ingen bliver skånet i et samfund, hvor bandevolden tager over, og selv børn bliver ofre. Hvem tager ansvaret for, at det ikke kommer til at ske igen? Og hvad skal der til for at ændre det?

Den svenske forfatter Malin Persson Giolito er tilbage med en ny, samfundsaktuel krimi om det svenske samfunds mørkeste skyggesider. 

 

Bogen er oversat af Kamilla Jørgensen. 

  • Antal sider432
  • Højde220 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde33 mm
  • Vægt684 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterMalin Persson Giolito
  • ISBN9788702341751
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.01.2023
  • OversætterKamilla Jørgensen
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosMalin Persson Giolito

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Politiken 

4 ud af 6

I dine hænder fænger ved sit engagement (...) 

Jyllands-Posten

5 ud af 6

I dine hænder er en krimi, der både fungerer fremragende som sådan og som endnu et eksempel på sider af den svenske debat, der mangler i det offentlige univers.

Berlingske

4 ud af 6

Svenske Malin Persson Giolitos I dine hænder adresserer den voksende bandekriminalitet, der er ved at æde det svenske folkhem op indefra, uden at drukne i stigmatiserende stereotyper.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Malin Persson Giolito

Malin Persson Giolito er en svensk advokat og forfatter, der bor i Bruxelles. Hendes seneste roman, Størst af alt, er hendes debut på dansk og hendes store gennembrud, både i Sverige og internationalt. Størst af alt vandt ikke bare prisen for Årets bedste krimi i Sverige, men også den fineste nordiske spændingspris som Glasnøglen i 2017. Bogen har solgt mere end 500.000 eksemplarer i Sverige alene, hvor den også er blevet rost til skyerne af de svenske kritikere. Og så er romanen solgt til udgivelse i 30 lande og kan ses i en tv-version på Netflix. I 2023 udkom I dine hænder herhjemme, og den forventes ligeledes at komme som tv-serie på Netflix.

Malin Persson Giolito blev født i Stockholm i 1969, og hun voksede op i Djursholm. Hun er uddannet jurist fra Uppsala Universitet og har arbejdet som advokat for nogle af Nordens største advokatfirmaer. Hun har endvidere arbejdet for Europa-Kommissionen i Bruxelles.

Fotograf: Anna-Lena Ahlström, 2021