Product image
Læseprøve

Mens han lå i mørket og lyttede til sin kones åndedrag der var hurtigt og ind imellem kom i urolige stød fyldtes han af en pludselig rædsel. Det var en uforklarlig følelse af at en fremmed person var flyttet ind hos dem uden hans vidende og befandt sig et eller andet sted i den gamle villa.

Som gyser og ætsende samtidsbillede er HYPNOSE en roman, der både fængsler, fascinerer og chokerer.

  • Antal sider123
  • ForfatterHenning Mortensen
  • ISBN9788702202281
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.12.2016

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Henning Mortensen

Henning Mortensen, 1939-2025, debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen Det kan komme over én. Hans forfatterskab tæller i dag både romaner, digte, noveller, essays, skuespil, børne- og undervisningsbøger.

Blandt hans kendteste værker er 10-binds-romanserien om Ib Nielsen, der begyndte med Havside sommer (1993) og afsluttes med Raketter (2000). Herefter fulgte bl.a. Sondrup-trilogien – Næb og kløer (2005), Ræven går derude (2006) og Rita Korsika (2007). Blandt hans krimier står Den femte årstid (2004) som en milepæl i genren. Henning Mortensens sidste roman blev Trampolin fra 2019.

Gennem årene modtog han en lang række priser og hædersbevisninger, bl.a. Holbergmedaljen, Herman Bangs Mindelegat, Beatrice-prisen, Henrik Pontoppidans Mindefond, Blicherprisen, Kritikerprisen og Det Danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz-prisen.

Henning Mortensen døde 3. februar 2025 efter kortere tids sygdom. Han blev 85 år.

En serie af hans sidste digte, kaldet Ivrige digte, udkommer senere i 2025 i Hvedekorn.

Privatfoto, 2017