Product image

Fremtidsminder

Hent forside

Fremtidsminder er en samling prosadigte fra 1980, hvori det lyriske jeg er på en rejse i tid og rum, hvor jeget foretager bevægelser frem i tiden og mindes nuet som en fortid. I et forsøg på at finde ud af, hvad ’jeg’ er, kommer vi med på en indre opdagelsesrejse, en udforskning af sanser og bevidsthed, der kredser om centrale, livgivende elementer som vand, lys og planter. På rejsen i tid og rum kan jeg’et svæve over den dagligdags tilværelse og se sammenhænge, der ellers er uopnåelige for mennesket. Fremtidsminder er indlæst af musikeren og komponisten Niels Brandt.

 

 

  • ForfatterMichael Strunge
  • ISBN9788702334005
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato25.04.2021
  • PressefotosMichael Strunge

VEJL. PRIS

49,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Michael Strunge

Michael Strunge (1958-1986) var en dansk lyriker. Han debuterede 20 år gammel som forfatter i 1978 med digtsamlingen LIVETS HASTIGHED.

I alt fik han udgivet 11 digtsamlinger, der alle er samlet i bogen SAMLEDE STRUNGE - Digte 1978-1985. Bogen indeholder også tekster, der ikke har været trykt i bogform tidligere.

I 1983 modtog han Otto Gelsted-prisen.

Michael Strunge døde 9. marts 1986, 27 år gammel. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København.

Årligt på eller omkring Michael Strunges fødselsdag, 19. juni, overrækkes på nu Gyldendal Michael Strunge Prisen. Gyldendal valgte i 2012 at videreføre prisen, da Borgens Forlag, der hidtil havde finansieret den, ikke ønskede at fortsætte engagementet. Samtidig blev fundatsen ændret med accept fra prisens stiftere, Michael Strunges forældre. Hvor hæderen tidligere blev givet til en lyriker, der var debuteret efter 1986, er prisen siden 2012 blevet tildelt ”en dansksproget skønlitterær forfatter for dennes anden skønlitterære udgivelse”. Med æren følger pt. 50.000 kr.

Foto: Gregers Nielsen, 1985