Product image

Det levende sværd

Læseprøve
Lytteprøve

Kongen har sendt sin våbenmester Eriann ud for at finde en helt, der kan befri hans kære datter fra den frygtelige drage, der har taget hende til fange. Da hun møder Vidar, tror hun opgaven er løst, for han ligner en ægte helt, og så har han endda arvet et sagnomspundet våben, Det Levende Sværd. Der er kun ét problem: Vidar er søn af en bager og vil meget hellere lave mad end kæmpe mod drager og vinde prinsesser og halve kongeriger.

I Det Levende Sværd ælter Cecilie Eken alle klicheerne fra eventyr- og fantasygenren sammen i en helt ny dej. Det færdige brød er blevet en sjov og spændende fortælling – en dannelsesrejse, hvor intet går, som man forventer.

Anmelderne skriver:

»Det Levende Sværd en meget fin, sød og morsom historie. Man kan ikke undgå at blive grebet og at more sig over den spruttende og ofte berettiget irriterede fortæller, mens hun må slås med en dum arbejdsgiver, elendigt rejsevejr, slappe og sexistiske heltekandidater og ikke mindst sig selv.« - Weekendavisen

»Der er kort sagt ingen grund til at styre uden om Det Levende Sværd, med mindre man hader spændende kampscener, mægtige krigere, sjove personer og stemningsfyldte scener, alt sammen krydret med et dejligt sprog.« - Fortællingen.dk


»Det Levende Sværd er fuld af overraskelser, nye synsvinkler og en spruttende fortælleglæde. Den er hyggelig og uhyggelig.« - Politiken

»Det Levende Sværd er en rigtig eventyrhistorie med masser af spænding og humor. *****« - Streetboys

»Rigtig god børneunderholdning.« - Bogvægten.dk

  • Antal sider160
  • Højde216 mm
  • Bredde152 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt427 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterCecilie Eken
  • ISBN9788763812726
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.03.2010
  • OmslagsgrafikerMorten Schmidt
  • GenreBørnebøger - 8-12 år
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon33753375 5612
  • PressefotosCecilie Eken

FORLAGSPRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Cecilie Eken

Cecilie Eken (f. 1970) har skrevet historier og rim fra en tidlig alder. Hun fik sin første bog udgivet som 23-årig i 1993, og er siden udkommet med mange bøger for børn og unge, adskillige er prisbelønnede. Cecilie Eken har modtaget Kulturministeriets Børnebogspris for billedbogen Mørkebarnet (2007) og både Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris for sit samlede forfatterskab. Senest har hun udgivet bl.a. romanen Natblomst og billedbogen Omnias hus (2023), skrevet på vers.

Fotograf: Agnete Schlichtkrull, 2015