Product image

Sikkas Fortælling

Hent forside

Sikkas Fortælling er en prisbelønnet fantasyroman inspireret af det antikke Grækenland. En fortælling om frygt, og om hvordan den kan styre alt i menneskers liv, hvis den får lov.

På øen Chileos hersker kimererne, hvis særlige kræfter gør dem frygtet af alle. Også slavepigen Sikka adlyder dem i et og alt, men en dag indtræffer en ulykke, der vækker hendes modstand. Det viser sig, at hun som den eneste tilsyneladende besidder en viden, der kan true kimerernes magt. Snart må Sikka kæmpe for sin overlevelse i en verden fuld af løgn, bedrag og dybe hemmeligheder.

Pressen skrev:

»Angsten for afgrunden, døden og mørket kan mærkes helt ind i sjælen. Men det kan heldigvis også lyset og livet, duftene, farverne, varmen og glæden. Det her er simpelthen den gode bog når den er bedst.« - Lene Kaaberbøl

»Sikka er en stærk ung kvinde i en stærk fortælling. En sikker slugebog.« - Berlingske Tidende

»Jeg er helt vild med den bog, og hver gang jeg har brug for at læse om længsel, forelskelse, spænding og modige mennesker går jeg tilbage til den. Har kun læst den fem gange. Går snart i gang med sjette.« ***** - Good Reads

  • Antal sider192
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt308 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterCecilie Eken
  • ISBN9788763843133
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato20.10.2015
  • OmslagsgrafikerMette Breth Klausen
  • PressefotosCecilie Eken

VEJL. PRIS

129,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Cecilie Eken

Cecilie Eken (f. 1970) har skrevet historier og rim fra en tidlig alder. Hun fik sin første bog udgivet som 23-årig i 1993, og er siden udkommet med mange bøger for børn og unge, adskillige er prisbelønnede. Cecilie Eken har modtaget Kulturministeriets Børnebogspris for billedbogen Mørkebarnet (2007) og både Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris for sit samlede forfatterskab. Senest har hun udgivet bl.a. romanen Natblomst og billedbogen Omnias hus (2023), skrevet på vers.

Fotograf: Agnete Schlichtkrull, 2015